DM Rally   06/11/14

Startede sløvt, men kom godt igen
I den forgangne weekend var team BP-racing draget til Ans i Midtjylland for at køre sidste afdeling af DM i rally.
Forventningerne lå på et meget lille sted - succesen i årets løb har ikke været prangende og i det hele taget har teamet været lidt forfulgt af uheld.

Bilen gik igennem teknisk kontrol fredag først på aftenen og vejret var fint, så alt så ud til at kunne blive en god start på DM6, men ca. 1 time inden start åbnede himlens sluser sig og gjorde vejene godt våde.

Dette gjorde ikke ligefrem ods’ene for Bennys ”comeback” bedre.

Kørsel i mørke, våde veje og ikke mindst tåge som trak ind over området som aftenen skred frem, krævede sine ofre, men bpracing teamet gennemførte alle 5 prøver og kunne gå til ro uden at skulle bruge natten på at reparere bil eller andet.

Lørdag startede Benny lidt tamt, og var slet ikke i det gear, som vi ellers har set ham i. Benny manglede troen på sig selv, på bilen, på noterne, ja faktisk på alt. Men var dog realistisk da han efter formiddagens service satte sig i bilen med ordene:
”Nu skal jeg bare tro på at den kører så godt som den gør”.
Og det begyndte at ligne noget da han på sidste prøve inden middagspausen kørte anden hurtigst tid af alle.

Efter middagspausen kom der endnu mere fart i bilen og kørslen begyndte at ligne den stil, som man kender Benny på. Tiderne lå pludselig i top 5 på prøverne og på de sidste to prøver satte de hurtigst tid af alle og tog derfor også prøve sejren på Power stagen.

Service teamet havde heller ikke det store at lave, kun få andre opgaver end almindelig service, nemlig at fjerne lidt mark og bruge gaffatape, da en kantmarkering var kommet lidt for tæt på.

Alt i alt en succes og med den afslutning kan vi kun konstatere at BP-racing er tilbage. Nu skal der sysles med bil vinteren igennem, så alt er klart til foråret og DM i 2015.

bpracing.dk
Lisa Skouby Pedersen


Læs mere om:
  • Benny Pedersen
  • Bjerringbro
  • 01/11/14 - Bjerringbro - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk