Le Mans   29/10/14

Hjælp Nicolaj Møller Madsen til Le Mans 2017
Le Mans– bliv en del af holdet!
21-årige Nicolaj Møller Madsen er et af Danmarks største racertalenter, og nu har du og alle andre motorsportsglade danskere mulighed for at støtte ham på vejen mod Le Mans i 2017. Gennem JoinUs kan du for kun 500 kroner hjælpe Nicolaj Møller Madsen med skiftet til Audi og GT Masters i den kommende sæson – og så er du med på holdet frem til Le Mans, når drømmen går i opfyldelse.

JoinUs er navnet på racertalentet Nicolaj Møller Madsens åbne invitation til drømmen om Le Mans. Den 21-årige fynbo har netop sikret sig juniormesterskabet i Scirocco Cup, og nu venter et sæde i en Audi R8 i GT Masters – Tysklands næststørste serie og sidste skridt før Le Mans.

Sædet i GT Masters er reserveret til Nicolaj Møller Madsen, der allerede har haft sin første prøvekørsel med de 530 hestekræfter.

- Jeg må tilstå, at det var det vildeste, jeg har prøvet. Det er en fantastisk bil at køre i, og jeg glæder mig afsindigt til den kommende sæson. I øjeblikket er vi ved at få finansieringen på plads, og der er stor opbakning fra sponsorerne. Men jeg vil også gerne have helt almindelige motorsportsfans med om bord, for de er hjertet i sporten, siger Nicolaj Møller Madsen.

JoinUs – en del af holdet, en del af drømmen
Derfor præsenterer Nicolaj Møller Madsen nu JoinUs – et nyt tiltag, hvor alle motorsportsglade danskere kan støtte racertalentet for kun 500 kroner. JoinUs er ganske enkelt en sponsorklub for helt almindelige fans og entusiaster, og hver eneste JoinUs giver adgang til en række fordele.

- Jeg håber, at der sidder mange motorsportsfans derude, som har lyst til at hjælpe en dansker frem til Le Mans. Allerede i 2017 kan du forhåbentlig pege på mig og sige, at du er en del af årsagen til, at jeg kører Le Mans, siger Nicolaj Møller Madsen.

”Sponsorerne” i JoinUs får to årlige tilbud om events med MøllerMadsen Racing, adgang til et nyhedsbrev om vejen mod Le Mans samt deres navn på Nicolajs hjemmeside. Sidst, men ikke mindst, har Nicolaj Møller Madsen planer om at arrangere en VIP-camp på Le Mans i 2017 – kun med adgang for dem, der har støttet op om Nicolaj.

- Intet ville gøre mig mere stolt end at have den største og fedeste camp til Le Mans i 2017. Tænk at være omgivet af folk, der har støttet mig og hjulpet mig frem. Jeg håber, at der sidder mange motorsportsfans derude, som har lyst til en ”andel” i en dansk racerkører, siger Nicolaj Møller Madsen.

- Selvfølgelig kan jeg ikke garantere, at drømmen går i opfyldelse, og at vi sidder i campen om to-tre år. Jeg kan kun love, at jeg vil gøre alt for, at det lykkes. Til gengæld er det helt sikkert, at GT Masters er et vigtigt skridt på vejen, og her kan JoinUs være den afgørende forskel.

Et certifikat koster 500 kroner, og det er naturligvis tilladt at købe mere end ét. Den samlede værdi vil fremgå af det personlige certifikat.

Du køber dit certifikat på www.nicolaj.eu - eller skriv til nmm@nicolaj.eu, så bliver tilmeldingsformularen sendt direkte til dig.

Følg JoinUs og Nicolaj Møller Madsen på den officielle Facebook-side
facebook.com/Mollermadsenfan

Nicolaj Møller Madsen Racing


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde