Rally Sprint   14/10/14

Ny Suzuki-sejr i Yokohama-mesterskabsløb
Søndag havde Suzuki Motorsport en god dag i forbindelse med årets sidste løb i Yokohama-mesterskabet Øst. I Nykøbing Falster viste teamets to repræsentanter masser af fart i deres respektive Suzuki Swift Maxi-racere, og det endte med en sejr – både i klassen og generelt – for Kenneth Madsen/Anne-Louise Madsen (Ruds Vedby/Ruds Vedby).

”Det var en god dag og alle fire heats forløb helt fejlfrie,” fortæller Kenneth Madsen. ”Det første heat blev kørt på våd asfalt, mens de tre næste var på tør, og her var det helt utroligt, at vi alle tre gange satte tider indenfor det samme sekund. For i Yokohama-mesterskabet gør man jo det, at man efter de to første gennemkørsler vender prøven og kører den modsatte vej, men alligevel var tiderne så godt som identiske.”


Kenneth Madsen gjorde rent bord i Nykøbing Falster

For Kenneth Madsen var løbet i Nykøbing Falster det første, hvor han i løbssammenhæng skulle prøve den nye motor, som teamchef Anders Lysen (Sorø) med succes gav sin debut i forrige afdeling af Yokohama-mesterskabet.

”Den nye motor spiller bare. Den virker til at være bedre, og nu skal vi teste den af til et minirally på Fyn,” siger Kenneth Madsen. ”Motoren er meget mere omdrejningsvillig, og der er bedre træk i bilen. Det bliver spændende at prøve den i et rigtigt rally.”

René Harms/Kenneth Madsen (Nørre Alslev/Ruds Vedby) stillede også til start i Yokohama-mesterskabsløbet i Nykøbing Falster, hvor de fik en god start. Men så gik det galt i heat 2.


René Harms havde god fart i bilen, men var uheldig

”Jeg ramte en markering med højre forhjul i heat 2. Normalt er det bløde markeringer, som bliver brugt, men her var den af beton, og så røg mit forhjul af. Servicefolkene kæmpede bare en kamp, og så var vi klar til tredje heat,” fortæller René Harms, som blev tildelt en tid svarende til heatets langsomste tid plus 30 sekunder. ”Det var rigtig ærgerligt. Det gik godt, men der er ikke langt fra succes til fiasko.”

”Jeg kørte til, for jeg havde en chance for at tage mesterskabet i 1600-klassen. Det var lidt vind eller forsvind … og det blev ikke vind!”

Næste gang René Harms skal i aktion bliver ved landsfinalen i Yokohama-mesterskabet, som køres i Næstved.

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Kenneth Madsen
  • René Harms

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk