DTC   12/09/14

Hvem er bedst i Norden?
DTC - Danish Thundersport ChampionshipMere end Auto-G DTC-point er på spil i weekenden
Årets syvende og næstsidste afdeling af Auto-G Danish Thundersport Championship køres i weekenden. Det kommer til at ske på et af Nordens mest moderne raceranlæg – Rudskogen Motorsenter sydøst for Oslo – men det er ikke kun point til dansk bilsports superliga, der skal kæmpes om. Der er nemlig mere på spil.

Weekendens løb tæller såvel til Auto-G Danish Thundersport Championshop som den norske pendant – Norwegian Thunder Car Championship – men derudover er der endnu en titel på højkant. Og den skal afgøres i weekenden. Det er NEZ Thunder Championship.

NEZ Thunder Championship er det officielle mesterskab på tværs af alle landene i det internationale bilsportsforbund FIA’s nordeuropæiske zone, og der er lagt op til en hård kamp mellem primært de bedste danske og norske kørere.


Casper Elgaard er førende mand i Auto-G Danish Thundersport Championship
(Foto: CNPhoto.dk)

Casper Elgaard, Risskov, er det bedste danske kort i den nordeuropæiske konkurrence. Han fører ikke blot i kampen om Auto-G Danish Thundersport Championship, men vandt også finalen, da klassen senest gæstede Rudskogen Motorsenter før sommerferien. Dengang blev han fulgt til dørs af Jan Magnussen, Roskilde, og Marius Nakken, Norge, og mens den tidligere Formel 1-kører denne gang er fraværende grundet andre forpligtelser, så bliver Marius Nakken en hård nød at knække.

Marius Nakken har sin unge alder til trods taget springet til de store amerikanerbiler med bravur. Sidste år blev han nummer fire i mesterskabet, men i år har konstant været med i topkampen. Han fører i det nye ungdomsmesterskab og han scorede bl.a. tidligere i år en sejr i et af kvalifikationsheatene i Auto-G Danish Thundersport Championship. Og ja, så er Rudskogen Motorsenter naturligvis hans hjemmebane…


Værtsnationens bedste kort er Marius Nakken, som tidligere på årets krydsede målstregen først på Rudskogen Motorsenter
(Foto: CNPhoto.dk)

Lørdag køres der to træninger på den norske racerbane, hvor søndagen kommer til at byde på et action-fyldt program med tidtagning, Super Pole, to kvalifikationsheat og en finale.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Rudskogen Motorsenter
  • 14/09/14 - Rudskogen Motorsenter - DTC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde