SportsCar Championship   16/07/14

Points til Michael Christensen og Patrick Long
I weekendens sjette afdeling af TUDOR United SportsCar Championship kæmpede den danske Porsche-fabrikskører Michael Christensen og hans amerikanske medkører, Patrick Long, utrætteligt for at køre point hjem til både deres individuelle mesterskab, og team regnskabet hos Porsche North America.

Den Canadiske Mosport-bane dannede rammerne om et 2 timer og 45 minutters sprintløb der, i modsætning til normalen, blev afviklet helt uden gult-flags perioder, hvilket kun yderligere vanskeliggjorde avancement for makkerparrets hvide Porsche 911 RSR #912, der startede fra ottendepladsen.

”Det var et vanvittig hårdt løb,” fortalte Michael Christensen umiddelbart efter at han krydsede målstregen på en pointgivende niendeplads.


(Foto: Porsche Media)

Danskeren både håbede og kæmpede for et bedre resultat, men i det utrolig konkurrenceprægede GTLM-felt, måtte teamet efter løbet erkende at deres Porsche 911 RSR mangler et par tiendedele før den igen kan udfordre de hurtigste i klassen.

”Den amerikanske organisation arbejder kontinuerligt på at tilpasse konkurrenceevne i klassen via ”Balance of Performance”-regelsættet, men siden vores åbningssejre på Daytona 24H og 12H of Sebring, har vores to Porsche fabriksstøttet 911 RSR i højere grad været ramt af restriktioner, hvilket reflekterer på vores muligheder i løbet,” forklarer Michael Christensen, der dog melder alt klar til om to uger, når syvende afdeling i mesterskabet køres i Indianapolis.


(Foto: Porsche Media)

”Vi arbejder målrettet for at holde os tæt på toppen, og vi tror på, at banen i Indianapolis er bedre egnet til vores Porsche. Vi er i hvert fald klar, til igen at give den en skalle for at komme tilbage på podiet,” slutter Michael Christensen.

Michaelkchristensen.dk
Thomas Wulff


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Patrick Long
  • Mosport Park
  • 13/07/14 - Mosport Park - SportsCar Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk