SportsCar Championship   09/07/14

Michael Christense​n klar til race på Mosport
Porsches danske fabrikskører håber på succes i weekendens TUDOR-afdeling i Canada
Det gnister i alle tændrør i TUDOR United SportsCar Championship-serien, der blot to uger efter seneste afdeling på Watkins Glen, allerede i kommende weekend kører sjette runde i dette års mesterskab på Mosport-banen i Canada.

”Vi skal tilbage til fronten af feltet, og igen udfordre vores konkurrenter i GTLM-klassen Corvette, BMW og Viper,” fortæller Michael Christensen, der ikke tidligere har besøgt den ikoniske Canadiske racerbane.


(Foto: Porsche PR)

”Mosport-banen er en ægte old school-racerbane, hvor hurtige kurver bugter sig op og ned som i en rutsjebane. Grebet i underlaget skifter gennem svingene, og overfladen er utrolig ujævn, så det gælder om at køre med høj præcision. Samtidig står beton-barriererne helt tæt på banen, hvormed den mindste fejl ofte har fatale konsekvenser,” vurderer Michael Christensen der også forudser meget trafik på den 4,2 km bane.

”Der er 55 biler til start, og vi kører rigtig stærkt, så det gælder om at kunne navigere lynhurtigt forbi de langsommere kørende biler fra de andre klasser. Vores team, Porsche North America, har knoklet benhårdt for at finde små justeringer og forbedringer, der kan løfte vores konkurrenceevne i denne weekend. Vi kunne godt bruge lidt medgang, men ser positivt frem til den første frie træning, hvor vi får et bedre billede af vores speed i raceren.” slutter Michael Christensen.

Thomas Wulff


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Mosport Park
  • 13/07/14 - Mosport Park - SportsCar Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk