Crosskart   30/06/14

Professionel Motorsports coach i Crosskart
Det unge crosskart talent Tobias Daarbak fra Motorsport Nordjylland har de seneste sæsoner været i en rivende udvikling.
For videreudvikling af Tobias Daarbak havde teamet taget kontakt til den Professionelle Motorsports coach Tommy Schröter fra Vojens. Tommy Schröter er indehaver af firmaet Drive 4 fun.

Tommy Schröter har selv været meget aktiv racerkører indenfor både formel bil og standard vogn.
Hvad kan en træner, som har sine rødder i asfaltsporten så tilbyde en ung erfaren offrad kører?

Svaret er: En hel del og mere til....
Træningen foregik på Nysumbanen ved Hobro, så Tommy Schröter tog turen til Nordjylland.

Tommy startede dem at studere banen, og mens Tobias mekaniker klargjorde Crosskart, kunne Tommy tage en one to one samtale med unge Tobias Daarbak, således han kunne blive klar til dagens program.
Selve træningsprogrammet bestod blandt andet af visualisering, linetræning, træning i bremsepunkt, mentaltræning samt analyse via log.


Tommy & Tobias analyserer træningspas i teamets bus
(Foto: Dennis Munch)

Vejret viste sig dog ikke fra sin gode side. Det vekslede sig mellem sol og regn, så det gav lidt ekstra udfordringer.
Vi spurgte Tommy om han så denne opgave anderledes eller sværere end det han arbejder med til daglig. ”Om det er motosport på fast eller løst underlag, er ligegyldigt. Begge dele handler om at køre hurtigst og målet er det samme. Der er blot forskellige måder at gøre det på”, svarede Tommy.

På slutningen af testdagen, havde Tobias fået en hel del mere erfaring med i bagagen. Han havde blandt andet fundet linier og bremsepunkter som han ellers ikke havde i tankerne. Så posen var godt rystet igennem.

Vi har fået en hel del ud af vores træning med Tommy. Det var utroligt spændende at være med til. Vi har ligeledes arbejdet med linjer, som ligger anderledes end det vi tidligere har arbejdet med, lyder det fra en særdeles tilfreds Troels Daarbak.

Næste løb for Tobias bliver Motorsports Festivalen på Ørnedals banen ved Sæby i weekenden uge 30 og med knap en uges pause, videre til 3 afdeling NEZ mesterskabet i Norge på Solør banen.

Dennis Munch
RD Crosskart


Læs mere om:
  • Tommy Schröter

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk