DM Rally   22/06/14

Peugeot Rally først afgjort på sidste hastighedsprøve
Christian Jensen/Freddy Pedersen sejrede med 4,7 sekunders forspring
Der var kamp om sejren fra tidlig morgen til sen eftermiddag, da Peugeot Rally 2014 blev afviklet på vejene omkring Slagelse. Det var de førende i Danmarksmesterskabet i den hurtige 4WD-klasse, Ib Kragh/Mie Petersen, begge Juelsminde, der lagde ud med at være hurtigst fra start, men de blev senere overgået af 2012-Danmarksmestrene Christian Jensen/Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro, der endte som vindere af generalklassementet


Brian Madsen og Anja Posorski satte blandt andet hurtigste tid på en af hastighedsprøverne, inden de måtte udgå.

Christian Jensen/Freddy Pedersen overtog første gang føringen i Peugeot Rally 2014 efter den fjerde af de tolv hastighedsprøver, hvorefter Ib Kragh/Mie Petersen slog igen og tilbageerobrede føringen fra hastighedsprøve 5. På den ottende hastighedsprøve kom Christian Jensen/Freddy Pedersen tilbage på førstepladsen, og her blev de løbet ud, selv om Ib Kragh/Mie Petersen sluttede af med at vinde løbets to sidste hastighedsprøver. Christian Jensen/Freddy Pedersen endte med at sejre med 4,7 sekunders forspring.


Peugeot Rally blev vundet af Christian Jensen og Freddy Pedersen efter en tæt kamp med Ib Kragh og Mie Petersen.

På et tidspunkt var der også optræk til, at der skulle blive tæt kamp om tredjepladsen i løbet.

Tim Svanholt/Carina Møller, Roskilde/Herlev, overtog tredjepladsen om formiddagen, da Steen Andersen/Iben Louring, Brøndby/København, måtte udgå med en teknisk defekt, men så blev de indhentet af Brian Madsen/Anja Posorski, Slagelse/Rødding. Danmarksmestrene fra 2011 gjorde comeback efter næsten to års fravær fra dansk toprally, men så snart de havde fundet rytmen, var de med i topkampen og tog også en enkelt sejr undervejs, ligesom de hastigt halede ind på Tim Svanholt/Carina Møller. Men inden de kunne true dem, måtte de udgå med problemer med benzintilførslen.

Peugeot Rally 2014
Slagelse Auto Sport

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Slagelse
  • 21/06/14 - Slagelse - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde