1600 Challenge   16/06/14

Drilsk weekend, men mange gode point
Det blev en pointrig, men ikke helt let weekend for Jonas Lynge ved 2. afdeling af Yokohama 1600 Challenge på Ring Djursland.
Teamet havde vist rigtig god fart til Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen i slutningen af april. Faktisk så god fart, at den første podieplads siden gokarttiden kom i hus, og en samlet 3. plads i DIF Danmarksmesterskabet.

Successen kunne dog også aflæses på bilen til 2. afdeling på Ring Djursland. De gode resultater havde resulteret i 40kg succesballast, så der var noget ekstra at slæbe rundt på i bakkerne.

Teamet havde haft tralvt med at få bilen rettet op, efter de fandt ud af at den faktisk, på trods af farten til 1. afdeling, var ret så skæv!

Da der blev givet grønt flag til træningen 9.55 lørdag formiddag, var det er meget fortrøstningsfuld kører der kørte på banen. Den unge kører viste hurtigt god fart og forbedrede tiderne for hver omgang. På 14. omgang var bremserne dog blevet så varme, at bilen ikke kunne bremse normalt mere. Derfor skøjtede bilen af for enden af langsiden, igennem sandkassen og ramte ind autoværnet med fronten. En ærgerlig måde at slutte træningen af på. Alligevel rakte det til 7. bedste tid ud af feltet på 24 kørere.


(Foto: Denner Photo (Arkivfoto))

Teamet fik bilen kørt tilbage i pitten og kunne konstatere at den ikke længere sporede helt så godt som før træningen… Det var gået ud over fronten på bilen, men så var det godt at der var næsten 24 timer til kvalifikationen skulle køres søndag morgen.

Solen skinnede fra en stort set skyfri himmel søndag morgen, og teamet var også i rimeligt godt humør, da det var lykkedes at få bilen sporet ind mindst ligeså godt med den halvskæve bil på FDM Jyllandsringen.

Jonas Lynge fik hurtigt gang i bilen igen, og på 13. ud af de 16 omgange at han nåede i kvalifikationen, rakte det til 10. startplacering, med en forbedring i forhold til tiden fra dagen før.

Mindre end 2 timer senere var det tid til første heat. Under kvalifikationen havde teamet bemærket at blæseren på bilen ikke kørte, så de arbejdede intenst helt indtil sidste minut for at få den til at virke. Det trak desværre ud i så lang tid at pitudkørslen var lukket da de endelig nåede frem. Det betød start fra pitten i stedet for på 10. pladsen.

Derfor stod den på 15 omgange med fuldt angreb for at tilbageerobre det tabte. Det gik helt forrygende. Halvvejs gennem løbet var han allerede helt oppe på 12. pladsen hvorefter jagten blev sat ind på top 10.

Da målflaget faldt var det derfor med stor glæde at 9. placering var en realitet.


(Foto: Denner Photo (Arkivfoto))

Så teamet var stort set tilbage til den oprindelige startplacering – nu var det bare heat 2 i stedet for heat 1.

Det blev til en rigtig god start, hvor det lykkedes Jonas at holde 9. pladsen samt lægge pres på 8. pladsen. Det bar frugt og på 11. omgang lykkedes avancementet. Glæden varede dog kun 1 omgang inden at en konkurrent snuppede placeringen igen.

Den unge kører var dog langt fra tilfreds med 9. pladsen, så der blev sat et angreb ind på de forankørende, og på 13. omgang snuppede han endda 2 konkurrenter på samme omgang. Det var derfor en tilfreds kører som kunne køre over målstregen i 7. position. Efter heatet fandt teamet ud af at bilen faktisk havde kørt heatet på et fladt højre bagdæk, så det var virkelig flot kørt af den unge racerkører.

3. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet var dog blevet vekslet til en 5. plads, men fordelen er at han slipper for at få succesballast med når 3. afdeling køres på Padborg Park 28.-29. juni.

Til finaleløbet i 2013 viste Jonas Lynge rigtig god fart og satte hurtigste tid i heat 2. Så det bliver meget spændende at se om han kan gentage bedriften, samt vende tilbage på podiet, når Yokohama 1600 Challenge gæster den Sønderjyske bane.

Jonas Lynge

JJ Media


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 01/06/14 - Ring Djursland - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde