Danish Endurance Championship   02/06/14

Klar far-og-søn-sejr i Danish Endurance Championship
DEC - Danish Endurance ChampionshipRené og Joakim Rasmussen vandt 2. afdeling på Ring Djursland
Ligesom ved første afdeling af Danish Endurance Championship blev det en Ferrari, som krydsede målstregen først, da anden afdeling af det danske langdistancemesterskab blev udkæmpet på Ring Djursland. Men denne gang var det et andet hold, som tog den store pokal.

Det var René og Joakim Rasmussen, begge Frederikssund, som i deres sorte Ferrari 360 Challenge vandt. Og de gjorde det denne gang med en ganske stor margen. I løbet af det fire timer lange løb nåede de at tilbagelægge fire timer på den 1.752 meter lange bane, og det var 14 omgange mere end nærmeste hold – Jan B. Sørensen/Kristian Jepsen/Johan Blach, Thisted/Thisted/Århus – kunne præstere.


Jesper Bendsen, Anders T Jensen og Søren Lauridsen forsvarede deres føring

Sejren på Ring Djursland betød også, at René Rasmussen/Joakim Rasmussen overtog føringen i division 3 for de tunede biler over to liter, mens Jan B. Sørensen/Kristian Jepsen/Johan Blach på tilsvarende vis nu er det førende mandskab i division 2 for tunede biler op til to liter.

I division 1 for de ikke-tunede biler er det fortsat Søren Lauridsen/Anders Tage Jensen/Jesper Bendsen, Skærbæk/Bredebro/Nyborg, som fører klassen, selv om de på Ring Djursland måtte tage sig til takke med en tredjeplads. Her blev divisionen vundet af Henrik Thomsen/Rasmus Pedersen, begge Ebeltoft.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 31/05/14 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk