Go Kart   13/05/14

Op og nedture til Frederik Vesti ved 3. afd. af RMC
I weekenden d. 10 og 11 maj deltog Frederik Vesti ved 3 afdeling af den danske RMC serie. Det skulle vise sig at blive en weekend fyldt med op og ned ture, men i sidste ende fine point til mesterskabet, taget alt ting i betragtning. Frederik deltog ligesom de forgange to løb i Junior klassen.

Løbet forgik på Roskilde Racing Center, lige i udkanten af Roskilde. Weekenden skulle også vise sig at byde på store vejrmæssige udfordringer, da vejret skiftede meget.


Frederik Vesti

Fredagen op til løbet stod på fri træning, hvor Frederik i det regnvåde fører, var meget hurtig og viste fine takter. Om lørdagen skulle der køres en række frie træninger, et tidtagning, en superpole og 2 indledende heats. I træningerne viste Frederik Vesti igen fin fart, denne gang på en tør bane. Frederik fik faktisk opbygget så fin fart, at han i tidtagning var i stand til at kørere en første plads hjem. Det samme gælder for superpole hvor de 8 hurtigste fra tidtagning kørere om det forreste startplaceringer. Denne vandt Frederik også og kunne derfor starte dagens to indledede heats fra første start position. Det første af de to indledende heats blev kørt i tørvejr, her kom Frederik under starten til at kørere uden for startbåsen og fik derfor 3 dumme strafsekunder, som gjorde at Frederik ”kun” blev nummer 3 i heatet, trods at han krydsede målstregen som nummer 2. I lørdagens andet heat viste Frederik for alvor sin fart, ved at være meget hurtig i det våde føre og give samtlige konkurrenter baghjul med op til 1 sekund pr. omgang. Dette betød at Frederik, vandt heatet med en langside.


(Foto: HK Motorsport)

Søndag stod på en warmup, en finale 1, en pre-finale og den afgørende finale. I warmup ‘en blev der kun kørt at par omgange for at tjekke op på om grejet virkede, derfor ingen hurtig tid. Det samlede resultat af Frederiks indledende heats fra dagen forinden, betød at Frederik skulle starte finale 1 fra 2. start position. Frederik bevarede denne 2. Plads til det ternede flag. I pre-finalen startede Frederik igen fra 2. start position, denne gang avancerede han dog en plads og formåede efter flot kørsel af vinde pre-finalen, og kunne derfor starte finalen fra det bedst mulige udgangspunkt position 1. Finalen blev en meget tæt kamp mellem Frederik, og en anden konkurrent. Frederik var i front af finalen de første 7 minutter ud af den 10 minutter lange finale. Frederik blev herefter overhalet, men lå stadigvæk lige bagved konkurrent og ventede på den mindste fejl. Konkurrenten foran Frederik kørte meget snævert, og spærrede for Frederik så han ikke kunne kører forbi. På sidste omgang besluttede Frederik sig for, at lave et overhalings forsøg et sted hvor konkurrenten ikke forventede det. Forsøget var i sig selv rigtig godt, men da officialsne på banen mente af Frederik under hans overhalings forsøg lavede en trængning af konkurrenten måtte Frederik af tvivlsomme årsager modtage endnu 3. sekunders straf og blev på grund af disse 3 sekunder kun nummer 5 i finalen. Det skal dog siges at overhalingsforsøget på sidste omgang ikke lykkedes, og Frederik kørte over målstregen som nummer 2 men på grund af tidstraffen blev rykket tilbage på en lidt skuffende femte plads.

Vesti Racing vil gerne takke RS-Competition for endnu en god weekenden, hvor farten var der men det sidste held manglede. Næste gang Frederik kan ses i aktion er allerede i den kommende weekend hvor Frederik vil deltage ved 2. Afd af Dansk Super Kart i Vojens, her vil han igen deltage for RS-Competition i Tony-Kart med vejledning fra DKC.

Vesti Racing


Læs mere om:
  • Frederik Vesti

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde