Formel 1   22/03/14

Grosjean: Jeg nyder ikke Formel 1 nu!
De nye Formel 1-racere har fået blandede tilbagmeldinger. De er anderledes at styre og håndtere – de larmer ikke nok, og der skal kigges på andre ting end kun det at køre race. Det er ikke noget som Romain Grosjean nyder ret meget!

Nu havde franskmanden heller ikke meget tid og mulighed for at vænne sig til at køre race i Melbourne, hvor der var mange problemer og udfordringer. Og Grosjean er ikke super tilfreds med Formel 1 som det er nu. ”Der er ikke lige så behageligt som før, hvis jeg skal være ærlig. Der er masser af energiopsamling som man skal håndtere og optimere. Man kan ikke køre de fleste Grand Prix’er på 90% som før – nogen gange er det kun på 30%,” siger han om de nye udfordringer der er ved blandt andet at skulle håndtere benzinforbruget på en helt anden måde. ”Men vi må bare vænne os til det,” siger han.

Han ser dog at der kan ske meget henover sæsonen, men har nogle favoritter. ”Det er lidt uforudsigeligt i øjeblikket og det er ikke let at vide hvor alle står. Jeg mener at Mercedes der gode ud, og det gør McLaren også. Vores opgave er at komme op og blande os med dem,” siger franskmanden.

Han peger blandt andet på energiopsamlingen som et af de mest udfordrende områder. Og de har også udfordringer med dækkene. ”Nedbremsningerne er ikke perfekte, men det har også noget at gøre med dækkene. De nye dæk er virkelig hårde og måden de fungerer har ændret sig. Vi får ikke det bedste ud af dem, men det vil vi,” siger han om de to områder der skal kigges nærmere på.


Grosjean steg mere ind og ud af raceren end han fik greb om Lotus raceren i Melbourne
(Foto: Lotus F1 / LAT)

Grosjean blev nummer 6 sidste år på Sepang. Der skal noget ekstraordinært til hvis den præstation skal gentages.

Benji


Læs mere om:
  • Romain Grosjean
  • Lotus Renault GP
  • 30/03/14 - Sepang - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde