FIA WEC   06/01/14

Hvad kan vi forvente af GTE-Am i 2014?
World Endurance ChampionshipDer er ikke nogen tvivl om at GTE am klassen var sportslig meget spændende i 2013, og mesterskabet først blev afgjort i det absolut sidste løb, men hvordan kommer feltet til at se ud i 2014 ?

Der er endnu ikke offentliggjort så meget om den kommende sæson, dette skyldes blandt andet de nye regler omkring besætning af en GTE am bil.

Vi forventer dog at gense Proton Competition med en Porsche 911 GT3 RSR. Det familie-ejede og -drevne team, håber på at de kan få fat i den nyeste version af 911 RSR til den kommende sæson, så de er i stand til at køre med om topplaceringerne.

Det vil være en stor overraskelse hvis Aston Martin Racing ikke kommer til start i denne klasse.
Det interessante, set med danske øjne er at Roald Goethe har bekræftet at David Heinemeier Hansson har været ude og teste en GTE-spec Vantage, to gange. Ingen vil dog fortælle hvad denne test skal føre til.

Der er endnu ikke noget nyt omkring Young Driver AMR, men gættet, og ikke mindst håbet er, at teamet kommer til start med mindst én bil.

AF Corse forventes også at komme til start i denne klasse igen, selvom teamet endnu ikke har en kører besætning klar. Det forventes dog at teamet kommer med mindst én Ferrari 458 Italia.
Det forventes at François Perrodo og Manu Collard kommer på listen over kørere.

Vi håber på at vi kommer til at se Ram Racing stille til start i GTE-Am og GTE-Pro i 2014.
I GTE-Am klassen kommer teamet også til start med en Ferrari 458 Italia, som blandt andet skal køres af Johnny Mowlem.

På listen over teams vi forventer i GTE-Am er også ProSpeed Competition. Teamet kørte sidste år med i ELMS med en Porsche 911 GT3 RSR. Denne bil forventes udskiftet til 2014 sæsonen til en ny 911 RSR med besætningen Perrodo/Collard, med mindre de to vælger at tage job hos AF Corse, hvilket er meget forventeligt. Hvis det bliver sådan står ProSpeed Competition helt uden kører.

Larbre Competition håber også på at komme til start i GTE-Am klassen i 2014. Som vi tidligere har berettet, så kæmper teamet for at få lov til at komme til start med to nye Corvette C7.R.
Det bliver spændende at se udfaldet af denne sag.

Hverken IMSA Performance Matmut, Krohn Racing eller 8Star Motorsports forventes at komme til start i GTE am klassen i 2014, dog skal vi nok forvente at Krohn Racing kommer til Le Mans.

8Star Motorsports der vandt GTE-Am klassen i 2013 forventer ikke at komme til start med en bil i klassen, til gengæld forventes teamejer Enzo Potolicchio at finde et sæde i en GTE-Am bil.

Vejgaard


Læs mere om:
  • David Heinemeier Hansson
  • Young Driver AMR

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde