Dansk Motorsport Award   28/12/13

Motorsport For LIFE nomineret i Dansk Motorsport Award
Velgørenhedsorganisationen Motorsport For LIFE må ikke have ladet sig gå helt ubemærket hen i 2013.
'I hvert fald er organisationen nu nomineret i genren ”Den alternative pris” til Dansk Motorsports Award som løber af stablen onsdag den 22. januar kl. 20:00 i Cirkusbygningen.

”Vi er ovenud stolte over nomineringen og samtidig prøver vi stadig at bearbejde året der er gået, for at stå endnu stærkere næste år” siger Dan Crohn, Motorsport For LIFE.

”Slutningen af 2013 har været meget hektisk, ikke bare skal vi fortsætte udviklingen med kontakten til nye børneafdelinger, men selvfølgelig vil vores trofaste teams også gerne vide, hvad der sker og hvornår i det kommende år.


(Foto: Mehlphoto.dk)

Vi kan kun sige der arbejdes på højtryk og kan ikke skjule, at der er lidt af en kabale der skal gå op, når hele motorsportsverdenen i Danmark er repræsenteret og der både skal arrangeres events på stederne og tages højde for løb, hvor vi har nogle familier med ude. Vi glæder os ubeskriveligt meget til 2014 og vi ved, at der bliver en masse fede oplevelser for både børn og teams”

Motorsport For LIFE har markeret sig i velgørenhedsverdenen ved også at åbne dørene til de børn, som i den´ grad kan være sygdomsramte uden dog at have kræft, med profilen ”Motorsportsoplevelser til kronisk syge og kræftsyge børn”

Vil du gerne give din stemme til Motorsport For LIFE i kategorien ”Den alternative pris” og dermed sikre en god grobund for velgørenhedsorganisationen i 2014, så klik videre på dette link:
http://dmsa.vipinvito.com/

Gitte Johansen
 

Reklamer

Peugeot Holbæk


Peugeot Roskilde