CHGP   10/12/13

CHGP byder julen velkommen med et gavetilbud
CHGPCopenhagen Historic Grand Prix har allerede påbegyndt billetsalget til næste års store motorsportsbegivenhed i København, der løber af stablen i weekenden 2.-3. august.

Og det med en enestående mulighed for at glæde dig selv, og dine nærmeste i højtiden med en særlig julegave. Billetsalget til Copenhagen Historic Grand Prix 2014 er startet, og det fejrer CHGP i julemåneden med en attraktiv julegave. Gaven, som er pakket ind i julepapir, består af: en billet til CHGP 2014, et specieltryk af årets CHGP plakat 2014, samt en CHGP streamer. Det er muligt at vælge mellem forskellige billettyper.

CHGP julegave 2014 købes på vores hjemmeside www.chgp.dk.

I 2013 flyttede Copenhagen Historic Grand Prix sit enestående kulturarrangement fra Fælledparken på Østerbro, til Dyreskuepladsen på Bellahøj, hvormed den unikke motorsportsbegivenhed fik nye rammer at fylde ud, til glæde for de titusindvis af gæster og publikum, hvis besøg beriger arrangementets særlige atmosfære. Efter den succesrige flytning vil CHGP i fremtiden omtale det anvendte område omkring Dyreskuepladsen for Bellahøj Park.

”Flytningen til Bellahøj var imødeset med spænding, og indeholdt store logistiske udfordringer for hele organisationen,” fortæller hovedarrangør Jac Nellemann.

”På behørig afstand af dette års arrangement, er det vores opfattelse at Dyreskuepladsen på Bellahøj, indeholder mange positive elementer, der fremadrettet vil bidrage til yderligere forbedringer samt styrkelse af det klassiske motorløb i København. Der er plads til flere udstillere, bedre tilskuerforhold, flere tribunepladser samt mange nye og spændende familieattraktioner, og det vil vi fokusere på i 2014.”

”Copenhagen Historic Grand Prix er en unik mulighed for, ikke kun Københavns borgere, men hele Danmarks befolkning, at møde de største internationale og nationale motorsportsnavne nogensinde. Både nuværende og historiske racerstjerner er en ufravigelig del af CHGP, og sammen med begivenhedens mange smukke og eksotiske racerbiler, er de selve essensens af den steming, vi ønsker gennemsyrer CHGP,” slutter Jac Nellemann.

CHGP.dk
Thomas Wulff


 
Reklamer

Peugeot Roskilde


Peugeot Holbæk