Formel 1   27/10/13

Vettel får reprimande og Red Bull bøde
- og FIA går i små sko
Efter sin sejr i Indien spandt en jublende glad Sebastian Vettel rundt sin Red Bull, på langsiden og brændte gummi af, til stor glæde for publikum. Derefter sprang han ud af bilen og faldt på knæ for den, inden han farede ud til hegnet, kravlede op og kastede sin handsker ind til publikum.

Men det må man ikke. Når man har kørt et Formel 1 løb skal nemlig umiddelbart efter køre i parc-fermé med bilen, og derefter skal man vejes. Dette gjorde Vettel jo ikke. Og derfor skal han straffes! Det blev til en reprimande og en bøde på €25.000 til teamet for ikke at give ham ordentlige instrukser om hvad han skulle gøre!

Formel 1 er jo ikke en sport der er vidt berømt for sin åbenhed overfor publikum. I mange har der været en berettiget kritik af at tilskuerne på banen simpelthen fik for lidt for pengene. Formel 1 er pæn og nydelig - og sådan kan mænd i jakkesæt åbenbart bedst lide det. Men Formel 1 er altså også motorsport, og publikum er dem der i sidste ende betaler for showet. Og det Vettel gjorde var at give noget igen til publikum.

Han kunne også have været tøsefornærmet, som så mange andre moderne sportsstjerner er, fordi han de sidste par gange er blevet buh'et af. Men nej, tyskeren vælger at tage udfordringen op og søge kontakt med fans'ene. Og takken fra FIA er en bøde, som han sikkert er ganske ligeglad med.

I virkeligheden bør Vettels opførsel være et eksempel til efterlevelse. Lad dem da gøre det hver eneste gang - og så lav da i øvrigt en parc-fermé som tilskueren kan se - og en sejrsskammel, som også er synlig for andre end mekanikere.

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Buddh International Circuit
  • 27/10/13 - Buddh International Circuit - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde