DM Rally   21/10/13

Morten Karl går efter sit fjerde DM
Når sidste afdeling af DM serien i rally 2013 løber af stablen lørdag d. 26 oktober i Herning går Morten Karl efter en sejr i tunet national, hvilket kan give ham hans fjerde DM titel. For at det skal lykkedes skal Morten Karl køre både hurtigt og stabilt idet han ligger helt lige pointmæssigt med Kenneth Madsen og Henrik Dernoff og det hold der ender dagen forrest vinder DM.

Morten Karl og Finn Thomsen har i deres BMW 320 E36 været hurtigste hold i divisionen hen over året, men at det ikke bliver nogen ”walk ower”, ved de efter DM 5 hvor de lå til en sikker sejr, men måttet nøjes med en fjerdeplads efter en defekt på sidste prøve.

Vi går til opgaven som vi plejer med gode noter og fuld gas fra første meter og så skulle vi gerne trække det længste strå siger Morten Karl.

Vi har vist at det kan lade sig gøre at bygge en bil og være med i toppen, både i vores egen division, men også generelt og det er vi meget stolte over. Dette rally bliver desværre mit foreløbigt sidste i BMW’en fordi jeg har valgt at sætte det hele til salg og stoppe indtil videre, medmindre der kommer en med et virkeligt godt tilbud slutter Morten Karl.

Information om løbet kan ses på http://danboringrally.dk

Finn Thomsen
PROTECH SPORT


Læs mere om:
  • Morten Karl
  • Herning
  • 26/10/13 - Herning - DM Rally - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde