ALMS   17/10/13

Michael Christensen debuterer i den amerikanske Le Mans-serie
American Le Mans SeriesPorsches juniorkører er med i Petit Le Mans i weekenden
Michael Christensen, der er officiel juniorkører for Porsche-fabrikken, stiller i weekenden op i finalen i den amerikanske Le Mans-serie (ALMS).
Det såkaldte ’Petit Le Mans’ køres på Road Atlanta-banen i Georgia, og den 23- årige dansker kører en Porsche 911 GTR RSR for det amerikanske team Core Autosport.

”Jeg glæder mig til at køre på Road Atlanta for første gang,” siger Michael.
”Jeg har hørt så meget godt om den bane, og jeg er sikker på jeg kan lære en masse.”


Michael Christensen er klar
(Foto: Grand Prix Photo)

Michael Christensen og Core Autosport stiller op i GT-klassen, hvor også Jan Magnussen er med for GM Corvette.

Løbet på Road Atlanta bliver det sidste nogensinde i den amerikanske Le Mans-serie, der startede i 1999. Næste år lægges ALMS sammen med Grand-Am serien, og det nye mesterskab, der i 2014 starter med 24- timersløbet i Daytona, får navnet United SportsCar Racing Championship.

Tom Kristensen vandt ALMS generelt i 2002 for Audi og Jan Magnussen vandt GT-klassen i 2008 med GM Corvette.

FACTS – Petit Le Mans 2013:
Bane: Road Atlanta (Georgia, USA) Længde: 4,088 km
Distance: 1000 miles = 1609,30 km
Michael Christensens team: Core Autosport
Michael Christensens bil: Porsche 911 GTR RSR (startnummer 06)
Michael Christensens codrivers: Patrick Long (USA), Colin Braun (USA)

MICHAEL CHRISTENSEN PRESSESERVICE


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Road Atlanta
  • 19/10/13 - Road Atlanta - ALMS

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde