Mini Rally   14/10/13

Fremgang med mileskridt
En samlet andenplads i det generelle klassement til Super Dæk Minirally omkring Åbenrå lørdag 12. Oktober, gav tro på mere hos Benny Pedersen fra rallyteamet bpracing.dk.

Sammen med codriver Ditte Kammersgaard kørte Benny hans Peugeot 308 ind på andenpladsen efter Kenneth Madsen/Henrik Dernoff i Suzuki Swift Maxi 2000, en værdig konkurrent på dagen.

Allerede på prøve 2 sætter Benny og Ditte 18 sekunder til, da en intern kommunikationsfejl mellem Benny og Ditte gør at de havde en afkørsel på en majsmark, da en svingkombination mellem en hurtig og efterfølgende langsom passage går tabt, hvorved Benny ikke får bremset nok ned og derved sker afkørslen. Heldigt med kun 18 sekunder - Det kunne have kostet karosseriet.

Samtidigt døjede 308eren med elektronik problemer, så Bennys evner blev sat på en hård prøve, at bibeholde koncentrationen og holde farten på disse hurtige og tricky prøver. Sidst i løbet fandt Benny roen, og tiderne blev bedre.

Problemet med elektronikken blev nok fundet men kunne ikke løses under løbet. I mesterskabsregi nåede teamet af få Guldet i hus i Minirallysyd turneringen og i JFM regi, men fokus er DM6 i og omkring Herning. Nu skal bilen lige tjekkes op efter afkørslen og problemet med potentiometer løses, men der er knap 14 dage til dette, og farten og tiderne er der, når problemerne udebliver.

Allan Post


Læs mere om:
  • Benny Pedersen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde