SuperCup   05/10/13

Nicolaj Møller Madsen slutter sin danske sæson af på toppen
Den fynske VW Scirocco R-Cup kører sluttede i denne weekend sin danske sæson af i Yokohama SuperCup-klassen på FDM Jyllandsringen til Yokohama Finaleløbet.
Nicolaj Møller Madsen brugte finaleløbet til at takke sine sponsorer og holdet bag der har hjulpet ham igennem 2013 sæsonen.

”Finaleløbet er altid et godt og spændende løb, det er en fed måde at sige tak for en god sæson til alle der har hjulpet. FDM Jyllandsringen er et fantastisk sted at slutte sæsonen af og her har vi muglighed for at lave et ekstra fedt event ud af det” Udtaler det unge fynske talent.

Og event, det var der. Nicolaj Møller Madsen havde over 150 gæster inviteret til sit VIP arrangement.


(Foto: Daniel Sandal)

”Det er fedt at så mange gæster kunne deltage og jeg er så stolt over den måde mit bagland og sponsorkreds står sammen om at arrangere og deltage sådan et event. De har gjort det muligt for mig at fokusere på det der er vigtigst, og det er racerløbene. Jeg vil gøre alt for at give mine gæster den bedste oplevelse i dag” kommer det stolt fra Nicolaj.

Nicolaj kørte weekendens løb i hans VW Polo GTI, samme bil som han tidligere har deltaget med i Yokohama SuperCup’en samt en enkelt afdeling i DEC.
Nicolaj bruger de danske løb til at få kørt nogle kilometer imellem de tyske afdelinger af VW Scirocco R-Cup.


(Foto: Daniel Sandal)

Kvalifikationen og heat 1 som fandt sted lørdag gik fint, under kvalifikationen skulle der testes nogle nye dele som var blevet sat på bilen. Det hele fungerede godt og Nicolaj kørte nogle gode konstante tider, han endte som nr. 2 og skulle starte løbet i første startrække bag ved Nicolai Eberhard senere på dagen.

Heat 1 endte som kvalifikationen og Nicolaj blev 2’er, under heat 1 fik den hurtige fynbo sat banerekord – til sidst måtte han dog trække lidt på gassen da bagfælgende gik løs.


(Foto: Gripping Media)

Søndag eftermiddag startede heat 2, der var en masse mennesker som kiggede og heppede på Møller Madsen som skulle starte 7’er på grund af at man ligesom i Auto-G DTC, vender top 8.
Nicolaj led ikke under for presset og fik hurtigt kørt sig op på en 2 plads lige bag ved Nicolai Eberhard. Der gik ikke mange omgange før at Nicolaj Møller Madsen fik overhalt og lå nr. 1. De 2 førende havde en god kamp, og ud på sidste omgang fik Nicolai Eberhard pludselig lidt ekstra kræfter i bilen og fik bremset for sent ned af langsiden og påkørte Nicolaj Møller Madsens VW Polo GTI. Møller Madsen fik bilen kørt i mål på 2 pladsen.

”Det er selvfølgelig lidt træls, det virker ikke som om at Eberhard kørte for sit mesterskab, og hvor alt den hastighed i hans bil kom fra, det forstår jeg ikke. Heldigvis har jeg nogle gode mekanikkere med, så min bil skal nok blive klar til heat 3.” sagde en opsat Nicolaj Møller Madsen.


(Foto: Daniel Sandal)

Trods Nicolajs lille skuffelse, var der stor opbakning fra hans VIP telt som havde fået gode overhalinger og spændende race fra start til slut i heat 2.

Heat 3 skulle starte og endnu engang blev top 8 vendt. Nicolaj Møller Madsen startede derfor igen 7’er med Eberhard på siden som nr. 8.
Møller Madsen får en fantom start og allerede efter 3 sving er han nr. 2. Og efter en omgang ligger han sikkert nr. 1 foran Kasper H. Jensen og Bent Tronhjem. Møller Madsen øgede sit forspring under hele løbet og kørte sikkert i mål med et 14 sekunders forspring ned til resten af feltet.


(Foto: Gripping Media)

”Det er en kæmpe forløsning og en fed gave at give til hele den opbakning der har været omkring mig i dag. Mit største ønske var at give mine gæster en sejr og det lykkedes. Jeg er godt tilfreds med mine 2 andenpladser og så slutningen øverst på podiet. Alt i alt en rigtig god weekend, god træning og fed opbakning” Siger en glad Nicolaj Møller Madsen der om 3 uger skal ned og slutte sin sæson af i VW Scirocco R-Cup på Hockenheim.


(Foto: Daniel Sandal)

Nicolaj Møller Madsen Press


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Jyllandsringen
  • 29/09/13 - Jyllandsringen - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk