Special Saloon   20/09/13

Spændende kamp om 3. pladsen i DM finalen
Weekendens løb på Ring Djursland var en super oplevelse og en god pointhøst for Dream Concept Racings kører Preben Grundtvig. Stabil kørsel gjorde udslaget til en samlet 3. plads i klassen S-GT serie.

En 5. plads i klassens første heat lørdag, hvor banen var tør og vejret godt, var som vi havde forventet. Både nye dæk og nye bremser skulle køres til, før vores plan om at tage pladser kunne gennemføres.


Dream Concept Racings Ferrari 458

Søndagens 2. heat var mere udfordrende, og en af udfordringerne var, at banen var våd! Vi fik skiftet til intermediate, og Preben var klar til at udnyttede hans Ferrari 458 til fulde. Faktisk fik han så meget fart, at han prøvede at komme i overlapperens rolle. Indehaveren af 3. pladsen i serien, Johannes Graversen, havde ekstrem svært ved at stå fast på den våde bane. Det var overraskende for Preben, at det netop var Johannes Gravesen, han kunne overhale med en omgang. Resultatet af 2. heat var en flot 4. plads, og det gav Preben blod på tanden, til dagens sidste heat.


Jørgen Hansen (hvid Porsche) nummer 2 i mesterskabet. Mesterskabsvinder Christian Siepmann (BMW M3 GT2). Preben Grundtvig (Ferrari 458 Challenge), pt. nr. 3 i mesterskabet. Mikkel O. Pedersen (sort Porsche), nr. 5 i mesterskabet

3. og sidste heat, var afgørende for weekendens resultat. Endnu engang stabil kørsel, og et par uheld blandt konkurrenterne foran, hjalp Preben, med en flot 2. plads i heatet, til den samlede 3. plads i klassen. Fremadrettet er det vigtigt, at alle heats gennemføres. Indtil videre er 15 heats ud af 15 gennemført. Dette er præsteret i Prebens første hele sæson i SSC, for man kan vel godt kalde ham debutant? Preben nåede kun at prøve kræfter med SSC i 3 løb, da han i 2012 deltog i hans Ferrari 430 Challenge.

Målet for denne sæson er 18 heats – 18 gennemførsler, altså 100%! De sidste tre heat skal gennemføres og 3. pladsen 2013, kommer forhåbentlig til at stå hos Dream Concept Racing og kører Preben Grundtvig. Vi er dog godt klar over, at det ikke bliver uden kamp, fra den hurtige og garvede Johannes Graversen i hans flotte Fiat X 1/9. Så hold øje med de to røde biler til DM finalen på Jyllands Ringen.


Preben Grundtvig i Ferrari 458 med nr 405, kæmper om 3. pladsen med Johannes Graversen i Fiat X1/9 med nr 403

Bliver det den erfarne og rutinerede Johannes i Fiat X 1/9, eller den stabile debutant Preben i Ferrari 458, der løber med seriens 3. plads. Preben har 183 point og Johannes har 180 point, så løbet er tæt.

Til slut ønsker Dream Concept Racing tillykke til Christian Siepmann og CS Racing, med det Nordiske og Danske mesterskab i S-GT klassen. Samt tillykke til Jørgen Hansen og HansenRacing med 2. pladsen. Nu håber vi, at der står Dream Concept Racing på 3. pladsen, den 28-29. august på Jyllands ringen.

Dream Concept Racing


Læs mere om:
  • Preben Grundtvig
  • Ring Djursland
  • 15/09/13 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde