FIA WEC   19/09/13

Nicki Thiim er igen med i FIA WEC for Young Driver AMR
World Endurance Championship - denne gang i Austin, Texas
Efter en utrolig flot debut for Young Driver Aston Martin Racing i Brasilien på Interlagos banen, gælder det nu det andet løb for Nicki Thiim hvilket finder sted på den nye bane 'Circuit of the Americas' i Austin, Texas.

Er der en der har succes i øjeblikket og rigtig travlt, så er det Nicki Thiim. Efter den strålende debut i FIA WEC i Brasilien og en mindst lige så flot deltagelse i de to Porsche serier han deltager, så går i denne weekend løs i USA, nærmere bestemt i Austin, Texas. Her skal han igen køre sammen med Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen.

"Vi glæder os igen over at Nicki Thiim er klar til at forstærke vores team." udtaler teamchef Jan Struve.
"Hans debut i Sao Paolo gjorde stort indtryk på os og hele Aston Martin Racing. Vi kan her oplyse om at Nicki Thiim også vil forstærke Young Driver AMR i de sidste to løb i sæsonen i henholdsvis Shanghai og Bahrain."


Nicki Thiim er klar til endnu en udfordring
(Foto: Aston Martin Racing)

De resterende baner inkl. Circuit of the Americas, er nyt land for alle kørerne. Det tager man dog med en vis ro, for det er ens for alle. Men forventningens glæde overstråler bekymringerne. Den største fokus er selvfølgelig at sikre sig mesterskabet i GTE am klassen.
"Hvis vi stadigvæk skal have et ord at sige i kampen om mesterskabet, så skal vi have mange points i Austin og allerhelst en sejr. Vi har desværre en vis pointforskel op til de førende i klassen, så søndagens 6 timers løb er meget vigtig for os. Banen er ny for os, men det gælder for hovedparten af feltet, så det er ikke rigtig nogen ulempe for os. Banens layout ser ud til at passe rigtig godt til vores Aston Martin racer." udtaler Christoffer Nygaard.


(Foto: Aston Martin Racing)

Løbet starter søndag kl. 18,00 dansk tid og det livestreames på www.fiawec.com. Eurosport International og Eurosport 2 sender også fra løbet.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Young Driver AMR
  • Circuit of the Americas
  • 22/09/13 - Circuit of the Americas - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde