FIA WEC   18/09/13

Audi vil vinde i Texas
World Endurance ChampionshipBanen er helt ny for Audi teamet, såvel som for de fleste andre. Banen hedder Circuit of the Americas og er lidt over 5½ kilometer lang. Banen ligger i den sydøstlige del af Austin. Banen bliver en stor udfordring for både kørerne og deres biler.
Banen har 20 sving og en højdeforskel på ikke mindre end 41 meter, fra det højeste til det lavest liggende sted. På denne bane kører man imod uret, hvilket ikke er tilfældet på så mange baner.

Audi har som sædvanligt forsøgt at forberede sig optimalt til dette løb, hvor der forventes udendørs temperaturer på mere end 30 grader, og det stiller store krav til kølingen på bilen.

Tom Kristensen kommer til USA som den af ialt 3 kører der fører kørermesterskabet i World Endurance Championship. De har alle 112, og de nærmeste forfølgere har 90 point. Det betyder at mesterskabet på ingen måde er vundet, og at der derfor skal køres til grænsen for at sikre maksimalt antal point.


Er Audi på vej imod mesterskabet?
(Foto: Audi Sport)

De to Audier der deltager på Circuit of the Americas deler på ingen måde strategi eller andre ting der kan hjælpe holdkammeraterne. Det eneste der deles er venskab.

Tom Kristensen udtaler inden løbet: “Jeg har altid holdt af at køre racerløb i USA. Jeg har kun hørt gode ting om denne helt nye racerbane, og jeg glæder mig meget til at køre på den. Der er store udfordringer med denne banen hvor der både er hårnåle sving, og meget hurtige sving, så det bliver en stor udfordring.”

Vejgaard


Læs mere om:
  • Audi Sport Team Joest Racing
  • Circuit of the Americas
  • 22/09/13 - Circuit of the Americas - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde