DTC   28/08/13

Nicki Petersen kæmpede bravt til GP DK i Auto-G DTC
DTC - Danish Thundersport ChampionshipTil Danmarks største motorsportsbegivenhed, Grand Prix Danmark, der søndag blev afholdt i et flot sensommer vejr på Jyllandsringen foran 15.000 tilskuere, deltog 18-årige Nicki Petersen i sin fjerde afdeling af Auto-G DTC.

Trods sin korte erfaring med Dansk motorsports kongeklasse, har den unge debutant ambitiøst taklet sin Ford Mustang V8, med 475 hk, siden åbningsløbet på Padborg Park, med stor tilfredshed. Målsætningen i en weekend, hvor deltagerfeltet talte hele 17 racere til start, var en kvalifikation blandt de otte bedste, og dermed adgang til Super Pole.


(Foto: Denner Photo)

Nicki Petersen, der er en del af Elgaard Motorsport, havde til en test mandag inden løbet, kørt sin hurtigste omgangstid nogensinde på Jyllandsringen. Men trods af den gode forberedelse ramte teamet ikke den korrekte opsætning i lørdagens tidtagning, og Nicki Petersen måtte skuffende nøjes med startposition som nummer 11.

Da starten gik til første løb kom Nicki Petersen rigtig flot af sted, og avancerede allerede efter få sving fra P11 til P6. En position der blev flot forsvaret, indtil en påkørsel fra en konkurrent sendte Nicki Petersen i spind, og bagest i feltet. Konkurrentens forseelse blev af løbets dommere takseret til en strafbane, og Nicki Petersen kørte igen frem i feltet til en tiendeplads.


(Foto: Denner Photo)

I løb 2 måtte Nicki Petersen igen kæmpe hårdt for sit avancement, og endte efter et mere anonymt heat på en, trods alt, tilfredsstillende syvendeplads.

”Det var ikke en ønske-weekend for os,” fortalte Nicki Petersen søndag aften. ”Jeg har ikke kunnet finde mit rytme, hverken lørdag eller søndag. Så det er en blandet følelse, jeg sidder tilbage med. Jeg synes, at vi (Team Elgaard Motorsport, red.) fik kæmpet os tilbage, trods en ikke tilfredsstillende tidtagning, samt en påkørsel. På den baggrund er jeg tilfreds, men det var Grand Prix Danmark, og jeg var meget opsat på et godt resultat i top fem,” slutter Nicki Petersen.

Nicki Petersen, der stadig er årets bedste rookie, på en nuværende syvendeplads i det samlede mesterskab, skal igen i aktion i Auto-G Danish Thundersport Championship den 7.-8. september, når femte afdeling køres på Padborg Park.

Thomas Wulff
Auto G-DTC


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 25/08/13 - Jyllandsringen - DTC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk