ALMS   30/08/13

Kan Jan Magnussen vinde på Baltimore Street Circuit?
American Le Mans SeriesMed kun 4 løb tilbage i årets American Le Mans Series, så begynder sæsonen at stramme til. Den kommende weekend byder på løbet på 2-timers løbet på Baltimore Street Circuit, og herefter gælder det Circuit of The Americas, Virginia International Raceway sluttende med Petit Le Mans på Road Atlanta.

Jan Magnussen ligger før racet i den kommende weekend på en samlet 4. plads i GT mesterskabet, sammen med Corvette holdkammeraten Antonio Garcia, men de er kun 6 point efter Oliver Gavin og Tommy Milner.

GT feltet, som er mest interessant set med danske øjne, består af 11 biler til dette løb. 2 Chevrolet Corvette C6 ZR1, 2 SRT Viper GTSR, 2 BMW Z4 GTE, 2 Ferrari F458 Italia og 3 Porsche 997 GT3 RSR, og det skal blive spændende og se om den aldrende Corvette C6 stadig kan holde dampen oppe og følge med de nye biler.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at Corvette team er gået i gang med at teste deres C7’er, og derfor kunne vi gætte lidt på at udviklingen på C6’eren er stoppet? Dette kunne betyde at Corvette får det svært i de sidste løb, men tro nu ikke at Corvette og Jan Magnussen har givet op. Der kæmpes helt sikkert om mesterskabet, og der ikke tvivl om at Corvette vil kæmpe for at få sejren, spørgsmålet er bare om viljen kan række til en sejr?

Både LMP1 og LMP2 klassen er meget små. LMP1 klassen består af kun to biler som kommer fra Muscle Milk Pickett Racing og Dyson Racing Team Inc., som repræsenteres med HPD ARX-03a Honda og Lola B12/60 Mazda.

LMP2 klassen består af to teams, som er Extreme Speed Motorsports og Level 5 Motorsports, og begge teams kommer til start med HPD ARX-03b Honda, så klassen består af 4 HPD ARX-03b Honda'er.

Der er ikke nogen tvivl om at begge LMP klasser har væsentligt dårligere kvalitet end World Endurance Championship, men det gør ikke nødvendigvis racerløbet dårligere end vi er vant til.

Den resterende del af feltet består af LMPC og GTC biler, så i alt kommer vi til at være vidne til et felt på 33 biler.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Baltimore
  • 31/08/13 - Baltimore - ALMS

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk