Special Saloon   21/08/13

Claus Christensen: ”Nu spiller motoren”
Claus Christensen har haft en problematisk start på forårssæsonen i Special Saloon Car-klassen. Motoren i hans Aquila har i første omgang ikke levet op til forventningerne, og derfor har den tidligere SSC-mester gennem det meste af sommeren været i løbende dialog med sin hollandske motortuner, APP Race Engines. Sammen er de klar til at høste frugterne.

”Nu spiller motoren bare,” siger Claus Christensen. ”Vi har testet bilen med motoren, og nu vil bilen bare løbe hjemmefra…”

Den nye motor kørte århusianeren første gang med ved den seneste SSC-afdeling på Padborg Park, hvor han dog oplevede forskellige problemer.


Nu virker Claus Christensens motor
(Foto: Motorsporten.dk)

”Motoren kunne hverken få den luft, den skulle bruge, eller komme af med den igen,” siger han. ”I samarbejde med APP Race Engines har vi derfor fået udformet dels en ny indsugning, dels en ny udstødning. Samtidig har vi også fået programmeret en ny mapping til motoren, så det hele hænger sammen med. Og det har virket.”

”Vi har testet motoren. Under testene var vi online med APP Race Engines i Holland, som har bistået os, og nu spiller motoren bare.”

Testkørslerne af den Valvoline NextGen-dekorede Aquila har givet Claus Christensen forhåbninger om et godt resultat ved weekendens Grand Prix på Jyllandsringen.

”Vi er nu tilbage, hvor jeg og teamet skal være. Vi kommer stærkere end nogensinde i weekenden,” lyder det fra Claus Christensen, hvis eneste problemer op til det kommende storløb synes at være nattesøvnen. Tidligere på måneden blev han nemlig far til sønnen August…

CC Racing


Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • Jyllandsringen
  • 25/08/13 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde