Rally   08/08/13

Årets Tvilum Rally Show fuldtegnet
Deltagerantal har i de senere år givet mange arrangørklubber gevaldige udfordringer. Sådan har det også været for Kjellerup og Omegns Motorklub, der står som arrangør af fredagens Tvilum Rally Show i Fårvang mellem Århus og Viborg.
Men det er ikke for få deltagere, der er problemet. Det er for mange!

”Vi har en maksimumsgrænse på 65 deltagere til vores løb – simpelthen fordi vi gerne vil sikre den kompakte og kvikke afvikling, som kendetegner rallysprintet,” siger løbsleder Jane Juul Sørensen.
”Men denne her gang modtog vi 69 tilmeldinger, da fristen var udløbet.”


Claus Christensen er en af de 69 deltagere, som starter i fredagens Tvilum Rally Show

Hvad gør man så? Hvem skal sorteres fra? Hvem skal skuffes?

”Min løbslederassistent Kenneth Svendsen og jeg besluttede os for at tage alle med,” siger Jane Juul Sørensen. ”Med snakken om krisen i deltagerantal i dansk rally taget i betragtning kan vi vist være yderst tilfredse med en overbookning på fire deltagere, og når de nu vil køre, kunne vi ikke nænne at afvise dem i år!”

Den første af de 69 deltagere i Tvilum Rally Show bliver sendt af sted fredag klokken 17.00, og godt fire timer senere kender man vinderne af løbet, der som altid er gratis adgang til.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Fårvang
  • 09/08/13 - Fårvang - Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk