Le Mans   23/06/13

Le Mans - opdateret kl. 12.00
Le MansRegnen truede atter over Le Mans, da kørerne var halvvejs gennem den 20. time, denne gang var det kortvarigt og bygen gav heldigvis ikke så meget vand som tidligere, men det driller uden tvivl når det kun er en del af banen som har fået fugt

Loic Duval sidder stadig bag rattet i den førende Audi #2

Pit action
Ferrari #51 med Matteo Malucelli ved rattet forsøger at forlade pitten imens brændstofslangerne stadig sidder fast i bilen - det var sandsynligvis en misfortolkning i kampens hede.
AF Corse teamets anden Ferrari #71med Kobayashi bag rattet, fik signal til at kunne starte efter sit pitstop, men det blev misforstået af Ferrari #51 der forsøgte at køre før brændstoffet var fyldt på bilen.
Efter Ferrari #71 havde forladt pitten, kiksede det igen for teamet omkring Ferrari #51, mekanikerne får fejlagtigt vinket bilen igang så den kører lige ind i baghjulet på Morgan-Nissan #45, der netop er på vej til sin pitstop lidt længere fremme, det kostede ekstra kontrol og pit tid for Morgan-Nissan #45, der tilsyneladende ikke tog skade af sammenstødet.

Philippe Mondolot i Morgan-Nissan #45 taber lidt senere bagenden af bilen på vej ind i en chikane og skrider ud i gruset, han bliver trukket ind bag autoværnet og det ser ikke ud til at han kommer tilbage på banen lige med det samme, det ser umiddelbart ud til at han påbegynder en fejlretning af bilen.

I GTE Am har Porsche #77 og Ferrari #61 skiftet placering, ellers er stillingen i toppen af klasserne uændret.

Stillingen kl. 12.00:
LMP1:
Audi #2, Toyota #8, Toyota #7, Audi #3
LMP2
Morgan-Nissan #35, Morgan-Nissan #24, Oreca-Nissan #26, Zytek-Nissan #42
GTE Pro:
Porsche# 92, Aston Martin #97, Porsche# 91
GTE Am:
Porsche #76, Ferrari #55, Ferrari #61, Porsche #77.

For de danske kørere betyder det at Tom Kristensen stadig ligger nummer 1, David Heinemeier Hansson ligger nummer 8 og nummer 2 i LMP2 klassen. Jan Magnussen ligger nummer 24 og nummer 7 i GTE Pro klassen.

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Le Mans
  • 23/06/13 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde