DM-rallyfeltet var yderst sultne efter placeringspoints, da Motorsport Nordjylland (MNJ) blændede op for Ecoteck Rally Himmerland 2013, som var 3. afdeling af DM-serien i år.
- De små sogneveje i Himmerland bøjer ikke helt så meget i højden og i siden som længere sydpå i Jylland og på Fyn, oplyser løbsleder Bjarne Sørensen - Derfor var hastighedsprøverne forholdsvis hurtige i vores rally. Frontteamene gennemførte de 160 km. hastighedsprøver med en samlet køretid på 73 minutter (snitfart ca. 130 km/t). Afstanden svarer til strækningen fra Hobro til Skagen, men blot kørt på små asfaltveje. Alligevel var der kun ca. 300 m. forskel mellem nr. 1 og 2 i generalklassementet over målstregen!
Rally anvendes bl.a. af bilfabrikkerne til at få stresstestet nye konstruktioner på en hurtig måde, i stedet for at vente flere år på erfaringerne.
MNJ-rallyteamet: Morten Karl og Jens Chr. Anker i deres hurtige BMW M3 Compact satsede på at blive bedste rallyteam med tohjulstræk (2WD) i Ecoteck Rally Himmerland 2013, og samtidig lurede nordjyderne på at slutte i generalklassementets TOP TRE.
![På vej til et topresultat på hjemmebane udgik Morten Karl og Jens Chr. Anker med et knust bagtøj.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)](/images/galleri_2013/Rally/Rally_DM/DM3/13EcoteckRally_MortenKarl[Kierketerp].jpg) På vej til et topresultat på hjemmebane udgik Morten Karl og Jens Chr. Anker med et knust bagtøj. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- Vi blev generelt nr. 2 i det forrige DM-rally omkring Juelsminde, oplyser Morten Karl. – I al beskedenhed kunne det være sjovt at gentage succesen på hjemmebane. Vi kom desværre ikke så godt fra start på de 2 første prøver, hvor ærkerivalerne: Kim Madsen og Line Lykke Jensen i Peugeot 306 MAXI gik i front.
MNJ’erne strammede nu grebet om frontplaceringerne, og var generelt hurtigst på de næste 2 hastighedsprøver, og manglede kun seks tiendedele sekunder fra den samlede føring.
- I rally kan/skal man ikke glæde sig på forhånd, fortsætter Morten Karl. - På den krævende Lindum Skov-prøve (28 km. lang) sprang bagtøjet i luften, og så var det desværre GOOD BYE.
På de snoede asfaltveje i skoven mødte nordjyderne: Max Christensen og Preben Jensen også uventede udfordringer i deres firhjulstrukne Subaru Impreza WRX. Efter en bakketop landede rallybilen så hårdt, at der knækkede et baghjulsophæng.
- De næste sekunder var yderst adrenalinkrævende, konstaterer Max Christensen. – Heldigvis fik vi et par jordskrænter til hjælp for at få Subaru’en bremset ned fra topfart, og der skete kun småskader på skærme og plastik. Vi kunne dog ikke fortsætte i rallyet.
![Ved landingen efter denne bakketop knækkede der et baghjulsophæng for Max Christensen og Preben Jensen.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)](/images/galleri_2013/Rally/Rally_DM/DM3/13EcoteckRally_MaxChristensen[Kierketerp].jpg) Ved landingen efter denne bakketop knækkede der et baghjulsophæng for Max Christensen og Preben Jensen. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Ecoteck Rally Himmerland 2013 fik lidt overraskende vindere: Esben Hegelund og Karsten Isaksen i Peugeot 207 Super 2007. Rallyparret har flere gange banket på til en generalsejr, men først nu i Himmerland blev rallyprojektet (en drengedrøm) til en frontsucces.
![En drengedrøm gik i opfyldelse for Esben Hegelund, da han sammen med co-driveren: Karsten Isaksen vandt generelt i Ecoteck Rally Himmerland 2013
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)](/images/galleri_2013/Rally/Rally_DM/DM3/13EcoteckRally_EsbenHegelund[Kierketerp].jpg) En drengedrøm gik i opfyldelse for Esben Hegelund, da han sammen med co-driveren: Karsten Isaksen vandt generelt i Ecoteck Rally Himmerland 2013 (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- Lidt usædvanligt har vi oplevet 3 forskellige generalvindere i år, forklarer Bjarne Sørensen.
Hegelund/Isaksen gik dog virkelig til makronerne, og kun på prøve 2 overlod de føringen i front til konkurrenterne. De regerende danske 4WD-mestre: Christian K. Jensen og Freddy Pedersen i en tilsvarende Peugeot 207 Super 2007 overvandt aldrig morgenens frontangreb, og sluttede som sagt med 10 sekunder langsommere resultat på den generelle andenplads.
![Christian K. Jensen og Freddy Pedersen var ikke helt konkurrenceskarpe fra morgenstunden, men rallyparret var godt tilfredse med andenpladsen i generalklassementet
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)](/images/galleri_2013/Rally/Rally_DM/DM3/13EcoteckRally_ChristianKJensen[Kierketerp].jpg) Christian K. Jensen og Freddy Pedersen var ikke helt konkurrenceskarpe fra morgenstunden, men rallyparret var godt tilfredse med andenpladsen i generalklassementet (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Lige i slipstrømmen fulgte Tim Svanholt og Carina Møller i deres serienære Mitsubishi Lancer Evo. IX med turbo. Med tredjepladsen generelt ligger midtsjællænderne i front for 4WD-mesterskabet 2013.
![Tim Svanholt og Carina Møller ligger efter tredjepladsen generelt i front for 4WD-rallymesterskabet 2013
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)](/images/galleri_2013/Rally/Rally_DM/DM3/13EcoteckRally_TimSvanholt[Kierketerp].jpg) Tim Svanholt og Carina Møller ligger efter tredjepladsen generelt i front for 4WD-rallymesterskabet 2013 (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
MNJ-rallyparret: John og Johnni B. Christensen kørte et kontrolleret rally i deres Peugeot 206 GTI, og sluttede som nr. 19 generelt.
![John og Johnni B. Christensen kørte et kontrolleret rally, og hjemkørte en fornuftig tredjeplads i deres klasse
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)](/images/galleri_2013/Rally/Rally_DM/DM3/13EcoteckRally_JohnBChristensen[Kierketerp].jpg) John og Johnni B. Christensen kørte et kontrolleret rally, og hjemkørte en fornuftig tredjeplads i deres klasse (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- Ecoteck Rally Himmerland 2013 blev afviklet i flot sommervejr, afslutter Bjarne Sørensen. – Kun i slutfasen blev der lukket op for vandsluserne med skybrud, lyn og tordenvejr. Herved druknede den planlagte fejring af TOP TRE desværre i masser af tunge regndråber, men det tog DM-rallyfeltet med et smil.
Lidt skybruds-forsinket blev TOP TRE i Ecoteck Rally Himmerland 2013 behørigt fejret med sejrschampagne
Ecoteck Rally Himmerland 2013
Åge Keseler Kirketerp
Læs mere om: Hobro15/06/13 - Hobro - DM Rally - DASU mesterskab |