DM Rally   14/06/13

Fuld Hammer og mod på mere, hos Hammer Motorsport
DM 2 i Juelsminde endte med at blive et guldrandet bekendtskab for Klaus Hammer (Espergærde) og Christopher Lassen (Gentofte). De to halede nemlig både divisionssejren og klassesejren hjem – båret godt på vej af deres trofaste Renault Clio R3 og hele det hårdarbejdende mandskab bag Hammer Motorsport.

Alle mand gjorde deres ypperste for at bære ekvipagen igennem løbet, og med succesen i baghovedet, kigger Klaus Hammer nu frem imod DM 3. En afdeling der blot er et par dage væk, og som afvikles i og omkring idylliske Hobro. Kendt for borgen Fyrkat, beliggende i Kronjylland, og efter weekenden måske også kendt for noget af kongerigets bedste bilsport?

160 prøvekilometer skal Renaulten æde sig igennem med Klaus ved roret og Christopher ved sekstanten, og så må hele teamet holde vejret og se hvor langt heldet og evnerne rækker. Hele Hammer Motorsport er i hvert fald på pletten for at gøre deres bedste, levere noget seværdig og underholdende rally, og forhåbentlig give modstanderne noget ræs for deres penge. Klaus har målet klar:

Klaus Hammer: ” Vi ønsker at fortsætte hvor vi slap, og vi glæder os til at komme ud og køre med bilen igen! Det gik ganske fint til DM 2 i Juelsminde, hvor vi hurtigt fik en fin rytme i bilen. Vi har til dette rally ændret gearingen i bilen, så vi kan få lidt mere tophastighed. Noget jeg tror vil passe fint til de prøver der skal køres i weekenden. Vi vil selvfølgelig køre efter maksimumpoint i vores klasse, og så se hvor langt frem i det generelle klassement det rækker.”

Ecotech Rally Himmerland bliver afholdt d. 14-15. juni i Hobro. Serviceområdet vil være at finde på havnen i Hobro-by.

Hammer Motorsport


Læs mere om:
  • Klaus Hammer
  • Hobro
  • 15/06/13 - Hobro - DM Rally - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde