Legends Car Cup   13/06/13

Den intense kamp i OK Legend Car Cuppen fortsætter
Legends Car CupDer bliver kamp til stregen, når endnu en afdeling af OK Legend Car Cuppen i weekenden afvikles ved årets Sommerløb. Skuepladsen er FDM Jyllandsringen, og det er fjerde forskellige racerbane i træk, at deltagerne i Danmarks sjoveste racerklasse skal kæmpe på, efter at der tidligere i år er blevet dystet på Ring Djursland, Padborg Park og rundt om Mindeparken i Århus.

Efter årets tre første løbsweekender er det meget tæt i toppen af tabellen. Kun fire points forspring har den regerende mester Kenneth Jensen, Langå, til en af klassens mange debutanter, Jesper Egebart, Børkop.


Jesper Egebart er kommet godt fra start i sin debutsæson i OK Legend Car Cuppen

”Vi ligger tæt, og jeg har nok en formodning om, at speciel Egebart vil være meget godt kørende på Jyllandsringen, hvor han har kørt mange omgange, og det har jeg ikke,” siger Kenneth Jensen. ”Jeg går efter at vinde, men jeg vil ikke sætte noget over styr. Sådan er min måde at køre, og jeg gider ikke udgå. I dette her mesterskab er det vigtigt at være godt kørende og komme i top 3, men jeg vil gerne have mindst en sejr med hjem.”

Jesper Egebart er godt klar over den fordel, han i hvert fald på papiret har, når det gælder FDM Jyllandsringen.

”Jeg har kørt meget her i Formel Ford, så jeg håber at kunne drage nytte af min erfaring, men mon ikke jeg kan tage en heatsejr? Eller to. Eller måske tre, hvis jeg er heldig,” siger den tidligere dobbelte Danmarksmester i Formel Ford.

Såvel Jesper Egebart som Kenneth Jensen har til Sommerløbet forberedt sig på specielt det mekaniske område.

”Til gadeløbet i Århus manglede min motor en del power, men jeg håber, at vi har fået løst det,” siger Jesper Egebart, mens Kenneth Jensen faktisk har valgt at stille til start med en helt ny bil.


Kenneth Jensen erstatter sin hidtidige vinderbil med en helt ny model ved Sommerløbet på FDM Jyllandsringen

”Jeg havde købt bilen til sæsonstart, men jeg har ikke haft til at få den gjort klar, for jeg kører også sæsonen i England, så jeg har haft nok at se til. Men nu skal det være,” siger Kenneth Jensen.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jesper K. Egebart
  • Kenneth Jensen
  • Jyllandsringen
  • 16/06/13 - Jyllandsringen - Legends Car Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde