DM Rally   12/06/13

Tim Svanholt er klar
- til nyt mestermøde
Satser på at forsvare sin førerposition i kampen om DM 2013 i rallysportens topklasse ved turneringens tredje runde fredag og lørdag i Hobro

Motorklubben Hedelands Tim Svanholt, Roskilde, kan se frem til nye udfordringer, når han igen sætter sig bag rattet i sin lynhurtige, 4-hjulstrukne Mitsubishi Lancer Evo IX for at forsvare sin førerstillng i dansk rallysports absolutte topklasse - Division A.


Tim Svanholt og Carina Møller.

Efter topplaceringer i de to indlednede runder af årets Danmarksmesterskab, stiller han og co-driver Carina Møller fredag til start i Hobro for at køre Ecoteck Rally Himmerland og befæste deres pointforspring.

Forud for starten fredag aften fører Svanholt og Møller DM-turneringen med 33 point foran Ib Kragh og Mie Petersen med 27 point og Steen Andersen og Iben Louring med 21 point. De to hold kører i henhodlsvis Peugeot 207 Super 2000 og Mitsubishi Lancer Evo VII. baghjulene på trioen er dels DM-vinderen i 2012, Christian Jensen i Peugeot 207 Super 2000, og dels Torben Sørensen og Max Christensen i hver sin Subaru Impreza WRX STI.


Tim Svanholt og Carina Møller.

Med andre ord er der lagt op til et tæt opgør på sekunder mellem den regerende rallymester og fire forhenværende mestre.

- Vi kører helt klart efter at samle flere point til DM-opgøret og konsolidere vores føring, men det bliver et tæt opgør, for vi er flere aspiranter til DM-medaljerne. Samtidigt kan det blive et rigtigt sommerrally med høje temperaturer, hvilket vil stille store krav til materiellet både for os og konkurrenterne, så intet er sikkert, før vi er i mål på lørdag, fastslår Tim Svanholt.


Tim Svanholt og Carina Møller havde succes ved sidste afdeling af DM i Juelsminde.

Han er optimistisk efter en god sæsonstart med en tredjeplads i første runde og en totalsejr i anden runde samt topplaceringer i to store sprintløb herhjemme og i Sverige.
- Bilen er nu i perfekt balance, lige som jeg gerne vil have den, og jo mere vi får kørt, desto bedre bliver samarbejdet i cockpittet. Lørdagens løb starter med en næsten 20 kilometer lang hastighedsprøve, så vi bliver varmet godt op fra morgenstunden, hvilket passer os fint, tilføjer Tim Svanholt.

Ecoteck Rally Himmerland består foruden godt 230 kilometer transporetaper af knap 160 kilometer hastighedsprøver fordelt på fem strækninger, som alle køres to gange.

Svanholt


Læs mere om:
  • Tim Svanholt
  • Hobro
  • 15/06/13 - Hobro - DM Rally - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk