DM Rally   11/06/13

Familiedebut i Ecoteck Rally Himmerland
Motorsport Nordjylland (MNJ) genopliver i løbsweekenden: 14.-15. juni en stolt tradition med Ecoteck Rally Himmerland 2013. I rallyet får MNJ-parret (far/søn): Jobn B. og Johnni Bragenholdt Christensen (JBC Motorsport fra Støvring) deres DM-debut i Peugeot 206 GTI.


John og Johnni B. Christensen ser frem til DM-rallydebuten på MNJ-hjemmebane.
(Foto: Finn Bojer)

- Vi har indkørt grundige konkurrenceerfaringer ved deltagelse i både manøvreprøver og en dags-rallies (Mini Rally), oplyser far John B. Christensen. - Nu vil vi prøve rally i fuld skala og længde. Her anvender rallyteamene flere dage på forberedelserne, og kører derfor hastighedsprøverne i gennem på forhånd for finpudsning af sikkerhedsnoterne til co-driveren.

JBC Motorsport har som ekstra forberedelser til 2013-sæsonen været forkørere til 2 DM-rallies sidste år. Forkørere anvendes til ”opvarmning” af officials samt tidtagningen på rallyprøverne, men bliver ikke ført på resultatlisterne. Forkørere kan således af afviklingsmæssige årsager blive befalet til at køre f.eks. færre omgange end rallyfeltet på omgangsprøverne.


John og Johnni B. Christensen har kørt motorløb sammen i 4 år, idet minimums-alederen for erhvervelse af rallylicens er 14 år.
(Foto: Finn Bojer)

- Ecoteck Rally Himmerland 2013 byder på 160 km. konkurrencestrækning fordelt på 10 hastighedsprøver, supplerer løbsleder Bjarne Sørensen. - Rallyet strækker sig over den midterste del af Himmerland. Vi starter ud med 2 prøver nord for Rold Skov (omkring Sønderup og Torsted). Herefter skal DM-rallyfeltet naturligvis ikke snydes for MNJ’s RC-stadion, og samtidig kan vi byde på 2 lange hastighedsprøver omkring Snæbum/Brøndum samt Lindum Skov.

JBC Motorsport har lagt mange vitaminer i klargøringen af rallybilen til DM-debuten: - Vi har investeret i en gearkasse til motorsportsbrug, som udnytter rallybilens hestekræfter mere optimalt. Her er motorens drejningsmoment under accelleration fra svingene vigtigere end selve topfarten. Desuden har vi fået fjernet overflødige kilo på rallybilen, så vi kommer nærmere på den tilladte minimumsvægt, hvilket giver os vigtige sekundbrøkdele på hastighedsprøverne.


JBC Motorsport har god fart i deres Peugeot 206 GTI.
(Foto: Finn Bojer)

- Jeg har altid kun kørt motorløb sammen med min far, supplerer Johnni B. Christensen. - Jeg var derfor glad for henvendelsen fra fynboen: Bent S. Andersen i Peugeot 106 Rallye, som tilbød en gæsteoptræden i højresædet ved et rally-arrangement omkring Vejle. Det gik virkelig godt/stærkt i det krævende rallyterræn, hvor vi hjemkørte en andenplads i den tunede 1,4 liters-klasse. Samtidig scorede jeg nogle gode fif til at optimere vores egne sikkerhedsnoter.

- Ecoteck Rally Himmerland 2013 bliver en stor mundfuld med 160 km. hastighedsprøver, fortsætter John B. Christensen. - Vi satser derfor først og fremmest på at komme hjem over målstregen. Rally-motorløb er så krævende og udfordrende, at der altid falder mindst en tredjedel af startfeltet fra. Der bliver fightet i hvert eneste sving og over alle bakketoppene, og så kan det betyde ture i botanikken eller tekniske defekter.


På servicepladsen (Hobro Havn) kan publikum studere spektakulære og tidshurtige reparationer på rallybilerne.

- I løbsledelsen ser vi frem til at introducere den sydlige havnefront i Hobro som rallycentrum og serviceplads, afslutter Bjarne Sørensen. Her er der masser af plads til både serviceteamene og publikum. Samtidig satser vi på flot sommervejr, selv om vores rally tidligere har haft snegaranti!

Ecoteck Rally Himmerland 2013

Åge Keseler Kirketerp


Læs mere om:
  • Hobro
  • 15/06/13 - Hobro - DM Rally - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk