Le Mans testdag   07/06/13

Le Mans testdagen
Le MansVi nærmer os med stormskridt den årlige officielle testdag på Le Mans, som afvikles på søndag, den 9, juni. De fleste teams er allerede på plads i pitlane og sommeren er også så småt ved at indfinde sig i Frankrig, så alle er snart klar til den afgørende dag.

Hvorfor afvikler l'Automobile Club de l'Ouest så egentligt denne testdag? En årsag er at den 13,629 kilometer lange bane, som består af både offentlig vej og permanent bane, meget sjældent er afspærret og dermed brugbar til test. Derfor vil det for mange af de deltagende teams være en kærkommen lejlighed til at teste den bil de har brugt det meste af et år på at bygge.

Hvem skal deltage i testdagen? Selvom tests ofte opfattes som en frivillig sag, så er der teams som skal deltage ved testdagen på søndag, og det er Lotus LMP2 teamet og Viper GTE Pro team, for de kommer begge med helt nye biler.

Hertil skal teams som aldrig har deltaget i 24 timers løbet på Le Mans, også deltage. Kørere som aldrig har kørt på Le Mans skal køre minimum 10 omgange på banen under testdagen.

Hvem kan så deltage i testdagen? Alle teams som er tilmeldt til 24 timers løbet, kan deltage i testdagen og hertil kan alle biler som deltager i World Endurance Championship, American Le Mans Series, Asian Le Mans Series og European Le Mans Series, søge om en plads til at teste på den officielle testdag.

Hvilke biler kan deltage på testdagen? Det kan de 4 klasser som skal deltage i 24 timers løbet på Le Mans, og det er LMP1 og LMP2 hertil de to GTE klasser som er GTE Pro og GTE Am. En del af disse biler stiller op i mere eller mindre specielle konfigurationer til 24 timers løbet på Le Mans, og det skyldes til dels at der forligger et tillægs reglement til dette ene løb, som selvfølgeligt skal følges.

Ud over specielt konfigurerede LMP og GTE biler, kan alle bilerne fra 2013 FIA World Endurance Championship deltage i testdagen og hertil kan Formula Le Mans bilerne deltage også, men ikke i 24 timers løbet under det nuværende reglement. Til sidst er der ifølge gældende regler plads til 2 new tech biler, og det var på en af de to pladser vi i år skulle have set GreeGT’s H2 racer.

Hvornår afvikles testdagen? Teknisk kontrol afvikles fredag fra klokken 9:30 til 18 og fortsætter lørdag fra klokken 8:30 til 12:50. Teknisk kontrol foretages i paddock til testdagen.
Testen afvikles søndag den 9. Juni og første session køres fra klokken 9:00 til 13:00 og efter frokost afvikles anden session fra klokken 14:00 til 18:00

Hvis du er i nærheden af Le Mans på søndag, er det muligt at komme ind på området og overvære testdagen. En billet til testdagen koster 17 €uro. Hvis du har købt billet til 24 timers løbet på Le Mans er entre til testdagen gratis.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Le Mans
  • 09/06/13 - Le Mans - Le Mans testdag

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk