Diverse   13/05/13

SÅ ER DET NU!
Mandag Odense Universitetshospital, tirsdag Viborg Regionshospital, onsdag Aalborg Universitetshospital!
I næste uge besøger velgørenhedsorganisationen tre af Danmarks største børnehospitaler. Efter måneders planlægning af en frivillig stab, er det på tide at åbne for tre fantastiske dage blandt syge børn, der har fortjent mere end bare den samme trummerum dag efter dag. Det sørger en samlet dansk motorsport for, som uden tøven selv har tilbudt sig med de fineste racere i landet.

På parkeringspladsen nedenfor vinduerne af børnehospitalet vil Motorsport For LIFE præsentere showet. Alt er i sat i værk med de indlagte og ambulante børn i sigte, det er deres show og dem der skal en fantastisk dag. Men det betyder ikke at det er en lukket fest - alle er velkomne, børn som voksne, det er gratis og det er sjovt!

500 hestekræfter stærke driftbiler, karts kørt af dygtige racerbørn på vej mod F1, crosskart Danmarksmester på 9 år, VW Scirocco R racer fra VW Motorsport, Ducati superbikes, crossmaskiner, Legend cars, en avanceret bilsimulator samt meget andet godt. De syge børn bydes på en tur i skoven bag på de røde Ducati motorcykler, hvor rygtet vil vide at der købes is til de børn der tager den tur. Skal man som barn have dropstativet med, så kan børnene køre i skoven med en original Lotus Super Seven fra 1960.

ÅBNINGSTIDER – ROADTOUR 2013
13. maj: H. C. Andersens Børnehospital, Odense: 10 - 14
Sdr. Boulevard 29, indgang 60, 5000 Odense C

14. maj: Viborg Regionshospital: 10 - 14.30
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg (Parkeringsplads syd)

15. maj: Aalborg Universitetshospital Nord: 10 - 17
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg (Inde i gården)

BØRNEULYKKESFONDEN
Henriette Madsen er formand og stifter af Børneulykkesfonden, og vi har indgået et officielt samarbejde. Motorsport For LIFE er tænkt som en paraplyorganisation, med mange forskellige børnerelaterede aktiviteter under sig. Motorsportsshowet er det primære da ikke meget kan sammenlignes med en dag i motorsportens tegn. Men der er også kampagneaktiviteter på vej med hovedfokus på forebyggelse, da børnene helst ikke skal ind på hospitalet overhovedet.

Husk at I kan læse meget mere på nettet:
Facebook: https://www.facebook.com/MotorsportForlife
Web: http://motorsportforlife.dk/

Jeg håber at I kommer og besøger vores deltagende racerteams, og at I får en dejlig dag hos Motorsport For LIFE!

Ses vi?

Aslak Vind
 

Reklamer

Peugeot Holbæk


Peugeot Roskilde