FIA WEC   09/04/13

“Silverstone passer godt til vores nye bil”
World Endurance ChampionshipEfter en overlegen Audi-opvisning på Sebring, hvor danskeren satte den hurtigste omgangstid af alle, ser den 8-dobbelte Le Mans-vinder positivt på den nye sæson.
Både hvad angår den videreudviklede Audi R18 e-tron quattro og det forestående 6-timersløb på den traditionsrige engelske racerbane.

Tom K siger: "Silverstone er et godt sted at begynde verdensmesterskabet. Jeg forventer, endnu flere fans dette år end sidste år. Jeg er ivrig efter, at se hvor stærke de andre hold er i denne sæson. Der er mange 'modige' sving på Silverstone plus meget smalle hårnålesving. Det mix vil uden tvivl passe godt til vores nye bil."


(Foto: Audi)

Til WEC-åbningsløbet i England stiller Tom Kristensen op sammen med sine to holdkammerater Loïc Duval og Allan McNish. Samtidig kommer de to Audi-teams til at duellere med to hybridbiler fra modstanderen Toyota for første gang i 2013.

Dette år kan fansene se frem til flere nye elementer I World Endurance Championship. Audi R18 e-tron quattroen er blevet opgraderet med bedre aerodynamik, et videreudviklet hybridsystem og et 'driver assistance system', som inkluderer to kameraer på taget, som filmer fremad for at forbedre kørernes udsigt fra cockpittet.

Det nye reglement har sat visse begrænsninger på potentialet i bilernes output. På grund af begærnset luftindtag leverer den 3,7-liters V6 TDI-motor nu kun 490 hk - omkring 15 hk mindre end sidste sæson.

Også på den sportslige side er der kommet nye regler i WEC-serien. For første gang skal kvalifikationen ikke længere blot køres af én kører per bil. Nu skal to kørere fuldføre mindst to omgange. Gennemsnittet af disse fire omgange bestemmer så gridpositionen. I kampen om konstruktørernes mesterskab tæller alle otte løb med i 2013-sæsonen.



TomKristensen.com
Henrik Würgler


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Silverstone
  • 14/04/13 - Silverstone - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk