DM Rally   25/03/13

Max Christensen flot fra start
Nummer 2 i DM-premiere i tysk rally med vinterkaos
Den tidligere danske rallymester, Max Christensen fra Svenstrup, kom sammen med sin nye codriver, Preben Jensen fra Rødding, på en meget hård opgave, da de i weekenden i Tyskland kørte deres Subaru Impreza WRX STI ind på andepladsen i første løb til mesterskabet.

"Der var enorme mængder af sne, og vejrforholdene ændrede sig lynhurtigt. Somme tider var der ren sne, sommer tider is neden under, og det føg så meget, at man ofte ikke kunne se vejen," fortæller Max Christensen fra mål på Wikinger Rallye i Süderbrarup i Slesvig.


Max Christensen og Preben Jensen kørte et meget veldisponeret løb i snevejret i deres Subaru Impreza og kom flot i gang med danmarksmesterskabet 2013
(Foto: Morten Dam)

Løbet var tællende til både tysk og dansk mesterskab, og med fjerdepladsen i hele løbet blev Max Christensen og Preben Jensen næstbedste danskere og fik således en flot start på mesterskabsserien.

"Det ene øjeblik kørte vi med 30 i timen gennem en snedrive, næste øjeblik kom vi farende med 150 i timen på en isglat vej. Vi brugte vejen 100 procent, en enkelt gang måske lidt til, men i det store og hele var det problemfrit. Det var krævende at finde det rette tempo, men også utrolig sjovt at køre mellem snevoldene. Vores nye Yokohama-vinterdæk var fantastiske i sneen, og samarbejdet med min nye codriver Preben Jensen gik fint, selv om det var et svært løb for ham at starte ud med," vurderer Max Christensen.


Preben Jensen (til venstre) er Max Christensens nye codriver. De fik en perfekt start på deres samarbejde i det hårde vinterrally i Nordtyskland
(Foto: Morten Dam)

Pointmæssigt var det en fin start for Max Christensen og Preben Jensen. De ligger nu på andenpladsen i landets mest prestigefyldte rallymesterskab, Division A, det internationale 4WD Danmarksmesterskab, hvor Super 2000 og gruppe N deltager sammen.

Næste løb i mesterskabet er Juelsminde Rally den 10.-11. maj.


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Max Christensen
  • Schleswig
  • 23/03/13 - Schleswig - DM Rally - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk