Formel 1 Test   06/11/12

Hurtigste tid til Kevin Magnussen
Dansk toptid på førstedagen
Kevin Magnussen sluttede den første dag i Young Driver testen i Abu Dhabi med at sætte den klart hurtigste tid i sin Formel 1-debut. Det må siges at være en ekstrem fornem debut for danskeren.

Kevin Magnussen fik sin længe ventede debut for McLaren. Han har tidligere prøvet kræfter med en ældre McLaren-racer på Silverstone, men denne gang er det alvor. Det danske talent har fået chancen i formiddagens test inden han skal overlade McLaren raceren til den mere erfarne testkører, Gary Paffett der kører resten af dagen.

Danskeren fik dermed mulighed for at teste for det samme team som tilbage i efteråret 1994 gav chancen til Jan Magnussen - dengang testede han en McLaren MP4/9 Peugeot - det var den 25. oktober 1994. Nu, 6.587 dage eller lidt over 18 år senere, var det Kevin Magnussen der skulle i Formel 1-test for første gang. Estoril var skiftet ud med noget mere fashionable Abu Dhabi og Yas Marina Circuit.

Formiddagens uofficielle tider ser således ud:

1. Kevin Magnussen, McLaren - 1:42,651
2. Antonio Felix da Costa, Red Bull - 1:42,717
3. Nicolas Prost, Lotus - 1:45,318
4. Robin Frijns, Sauber - 1:45,878
5. Luiz Razia, Toro Rosso - 1:46,793
6. Gideo van der Garde, Caterham - 1:48,193

Det er ualmindelig stærkt gået - så thumps up! Dog må det forventes at tiderne bliver barberet yderligere af når eftermiddagens test bliver gennemført, så derfor er det vigtigt at have fået tiderne fra formiddagens test så det har været muligt at set Kevins præstation op imod de kørere som har hele dagen til at teste.


Så har Kevin kørt sin første Formel 1 test
(Foto: Benoit Dupont)

Til eftermiddagens test var det Gary Paffett der overtog McLaren raceren. Briten var ikke i stand til at slå den bedste tid, så det bliver dansk førsteplads på dag 1 i Young Driver testen.

McLaren sendte Kevin på banen om formiddagen for at vænne sig til at køre en Formel 1-racer. Derfor blev der hele tiden ændret løbende på opsætningen af raceren, så han blev introduceret til hvordan en Grand Prix-racer opfører sig under forskellige forhold. Selvfølgelig skulle raceren også sættes op på en sådan måde at det kom til at passe til den kørerstil som Kevin er vant til. Teamet var, som de selv siger i deres meddelelse, "imponeret over danskerens fremskridt og læreevne." Det må meget gerne føre til yderligere tests og en fremtiden sammen med McLaren.

Kevin Magnussen vender tilbage i raceren torsdag, hvor han får den afsluttende eftermiddags-session.

Testtider fra første testdag

Nr.KørerTeamTidOmg.
1.Kevin Magnussen McLaren1:42,65140
2.Antonio Felix da CostaRed Bull1:42,71779
3.Gary PaffettMcLaren1:43,40744
4.Robin FrijnsSauber1:43,77578
5.Nicolas ProstLotus1:44,19455
6.Luiz RaziaToro Rosso1:44,69167
7.Gideo van der GardeCaterham1:45,93657

Benji


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • McLaren Formula 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk