1600 Challenge   11/10/12

DM finale på Jyllandsringen
Så blev det tid til at DM guldet i Yokohama 1600 Challenge skulle uddeles. Inden weekenden den 29. og 30. september, skildte kun 8 point den førende Tommy Nygaard (24) og nummer 2 Frederik Mortensen (5). Det var tæt og alt kunne ske.

Til denne weekend havde man fra kørerforeningens side besluttet at det kun skulle koste 500 kr., for at komme ud og køre. Samtidig havde det givet mulighed for at komme i tv. Om det var muligheden for optræden i tv eller den utrolige billige pris, skal være usagt, men til weekenden var der i hvert fald fremmødt hele 30 kørere. Sæsonens største felt i Yokohama 1600 Challenge og det største felt i weekenden. Der var glædeligt gensyn med en del ”gamle” kørere og en enkelt debutant, Steffen Johnsen (87), havde også fundet vejen forbi klassen.


Tue Nielsen fører an i regnvejret
(Foto: Dennis Risager)

Lørdag middag blev det tid for første optræden. Træningen skulle overstås og det i vådt føre. Feltet manglede Jimmy B.S. Jensen (29), som ikke var blevet klar til træningen, men som dog ville være klar til den senere tidtagning. De resterende 29 kørere kom alle rundt på banen, nogen dog bedre end andre. Det var ikke alle, som havde valgt at komme på banen med regndæk på bilen, som dog nok var det optimale valg i denne situation. Brian Jakobsen (79) måtte sande at han havde disponeret forkert og kørte hurtigt i pit, for at undgå problemer.

De ”gamle” kendinge klarede det også godt. Nogle var måske mere rustne end andre og brugte derfor træningen, til at få fundet den rigtige racefølelse frem fra gemmerne.

Trods den våde bane kom alle godt rundt og der var heldigvis ingen uheld. Tommy Nyggard (24) klarede det i bedste tid, med Steffen Petersen (123) i anden hurtigste tid. Den tredje bedste tid satte Dennis Bannergård (59).

Så var weekenden i gang og det tegnede til spænding til det sidste.


Tommy Nygaard
(Foto: Dennis Risager)

Tidtagningen skulle køres kl. 14.00 lørdag eftermiddag. Igen valgte vejret at det skulle være vådt. Denne gang havde alle dog valgt det sikre og kom på banen med regndæk.

Frederik Mortensen (5), som ”kun” blev 5’er i træningen, havde noget at revanchere. Det lykkedes næsten til fulde, men Tommy Nygaard (5) kunne han dog ikke nå. Tommy kørte den hurtigste tid, 1:29,458 brugte han. Frederik skulle bruge 4 tiendedele mere og indtog derfor 2. pladsen. Endnu engang var det tæt mellem de to og det lovede godt for weekenden og bevarede spændingen om kampen i toppen.


Frederik Mortensen
(Foto: Dennis Risager)

3. pladsen tog Steffen Petersen (123) sig af, mens manden på 3. pladsen i den samlede stilling, Dennis Bannergård (59) kørte 4. hurtigste tid.

Af de tilbagevendte kørere klarede Peter Juhl (64) sig bedst. Han sluttede på en flot 11. plads. Det så lovende ud for de to heat som skulle afvikles om søndagen.

K. Bøje
Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 30/09/12 - Jyllandsringen - 1600 Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde