BritCar   21/09/12

1 bil - 5 mand - 24 timer
Perfection Racing Europe står her - kort tid efter teamet sikrede sig mesterskabet i deres klasse i Danish Endurance Championship - overfor årets største udfordring: Britcar 24 Hours, som køres på Silverstone banen i England.

Løbet i England bliver en noget anden sag end de danske løb. I DEC var Perfection Racing Europes Aston Martin Vantage blandt de største og hurtigste biler, men på Silverstone bliver det næsten omvendt. Her er bilerne delt ind i 4 kategorier og her er Aston Martinen havnet i klasse 3. Det er så til gengæld en velbesat klasse med 13 tilmeldte, så der bliver nok at kæmpe med. Og så er der jo det med de 24 timer - alt kan ske på 24 timer!


Bilen er godtkendt i teknisk kontrol og er nu klar til tidstagning
(Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)

Teamets faste kerne af kørere, Kim Holmgaard, Michael Klostermann og Mikkel C. Johansen, er denne gang udvidet med yderligere to. Den første, den tidligere DTC-kører Kasper Jensen, er ikke helt ubekendt med Perfection Racing Europe, da han tidligere på året også var inde og forstærke kørerbesætningen til det første løb i DEC-serien. Det var, i modsætning til resten af DEC-løbene, et 6-timers løb, hvorfor der var plads til en kører mere på holdet.

Denne gang har man så yderligere trukket en mand ind: Englænderen Paul Spires. Han er et ubeskrevet blad for teamet, men til gengæld har han tidligere erfaringer både med 24 timers løb, Silverstone og sågar også en Aston Martin. "Han skal nok falde godt ind på holdet. Vi har fået etableret en kontakt med ham via den tidligere ejer af vores bil. Han anbefalede Paul, som har kørt masser af omgange på Silverstone, så han kan helt sikkert bidrage til holdet med megen nyttig viden", vurderer teamchef Kent Steffensen.

Som optakt til løbet har teamet gennemført en test på Silverstone, hvor alle de danske kørere fik lejlighed til at vænne sig lidt til banen. Men selve Britcar 24 Hours skydes først i gang fredag d. 20/9, hvor der skal afvikles to kvalifikationer. Herefter bliver det rigtig alvor lørdag eftermiddag, hvor de 24 timer officielt begynder kl. 15:30 engelsk tid. Målflaget sænkes så naturligvis nøjagtigt et døgn senere.

Perfection Racing Europe

Henning Smed


Læs mere om:
  • Kasper Juul Jensen
  • Kim Holmgaard
  • Michael Klostermann
  • Mikkel C. Johansen
  • Performance Racing Europe
  • Silverstone
  • 23/09/12 - Silverstone - BritCar

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde