Legends Car Cup   18/09/12

Frederik Nymark sluttede sin sæson med sejr
Legends Car CupFrederik Nymark og Nymark Racing sluttede OK Legend Car Cuppen med et fantastisk resultat.
Både kører og team fik indløst deres forventninger til finaleweekenden på Ring Djursland.

Da Frederik Nymark for første gang, i maj måned, kørte ud på asfalten på Padborg Park for at deltage i OK Legend Car Cuppen var det med spænding og en forventning om et fornuftigt resultat. Hvis teamet sluttede med en top ti placering i den samlede stilling, ville det være et solidt og godt resultat for 17-årige Frederik Nymark.


Frederik kørte den tredjebedste tid i kvalifikationen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Man må sige at forventningen i den grad blev indfriet for Frederik Nymark og hele holdet i Nymark Racing. En afslutning på en debutsæson, hvor der har været opture og nedture, en del at lære og fejl der skulle rettes, gav teamet et slutresultat på en flot femteplads i det samlede OK Legend Car Cup mesterskab.

Den unge Frederik Nymark fra Hadsten sluttede kun ti point fra en samlet tredjeplads i mesterskabet, hvilket viser hvor tæt kampen i de 7 afdelinger har været. Han kommer også ind på en andenplads i kampen om flest vundne førstepladser, hvor han med sine fem førstepladser, kun blev overgået af Jason Watt.

Denne weekend på Ring Djursland startede da også fornuftigt med tredjebedste tid i kvalifikationen, hvilket så betød at Frederik Nymark skulle starte tredjesidst i feltet, da man vender hele feltet fra tidtagning til første løb.


I første løb startede Frederik bagerst i feltet og kæmpede sig frem.
(Foto: Motorsporten.dk)

Den unge østjyde kæmpede sig sikkert, men forsigtigt, frem igennem feltet i hele første heat og sluttede på en flot tredjeplads. Det betød at han havde overhalet cirka tyve biler, i en bil som teamet havde fået sat perfekt op til finaleweekenden.

Da startplacering af andet løb bestemmes af resultaterne fra tidtagning og første løb, betød det at Frederik Nymark skulle starte helt fremme med nogle stærke konkurrenter lige bag sig. Efter en god kamp med Nicki Petersen vandt Frederik Nymark endnu et løb i OK Legend Car Cuppen.


Frederik Nymark på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

”Da jeg skulle starte kunne jeg godt føle der var lidt pres” fortalte Frederik Nymark efter løbet og sagde at han bare havde besluttet at holde hovedet koldt og køre uden nogen fejl.


Frederik kæmpede i andet løb med Nicki Petersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Startplaceringen til et løb bestemmes af kørerens tidligere resultater i løbet af dagen og Frederik Nymarks flotte kørsel betød at han også i tredje løb skal starte forrest.


Tredje løb blev også en tæt kamp igennem hele løbet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Igen holder Frederik Nymark hovedet koldt og kører løbet uden fejl. Han skal kæmpe for at holde konkurrenterne bag sig. Resultatet bliver igen en sejr til den unge racerkører fra Hadsten. ”Det har været en god weekend, faktisk den bedste weekend i år” sagde Frederik Nymark efter sæsonens sidste løb.


Endnu en sejr, sammen med Kenneth Jensen og Ole Madsen og 'hans søde piger'.
(Foto: Motorsporten.dk)

Frederik Nymark og Nymark Racing vil gerne takke alle sine sponsorer, for uden dem havde det ikke kunne lade sig gøre, sine fans for deres støtte, og familien i Norge som har været en stor støtte – tak til jer alle.


Frederik Nymark og Nymark Racing siger tak til alle for en fantastisk sæson.
(Foto: Motorsporten.dk)

Slutteligt vil Nymark Racing også gerne sige tillykke til Kenneth Jensen med mesterskabet i OK Legend Car Cuppen.

Nymark Racing

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Ring Djursland
  • 16/09/12 - Ring Djursland - Legends Car Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde