Formula Renault 3.5 Series   28/06/12

Marco Sørensen på Nürburg i weekenden
I den kommende weekend gæster Formel Renault 3,5 World Series den tyske bane Nürburgring. Banen, som er placeret i de tyske Eifelbjerge, er en bane som ofte har stået som vært for det tyske Formel 1 grand prix.

Den byder på både niveauforskelle, hurtige svingkombinationer og ustadigt vejr. Siden sejren på Spa Francorchamps har Marco Sørensen haft tre uger til at forberede det kommende løb. Disse uger er gået med træning og fysiske tjek hos teamet i Prag.

“Jeg har brugt tiden på at få helt styr på fysikken. Da jeg blev ramt af sygdom i perioden, hvor vi kørte i Monaco og på Spa Francorchamps, har det været vigtigt at komme helt ovenpå før løbet på Nürburgring” udtaler Marco.

Den nordjyske Formel 1 aspirant ser nu frem til det kommende løb på den tyske bane. En bane som han hidtil kun har kørt i den tyske formel 3 serie. Banen, som falder i god smag hos Marco, ligger op til godt race med hårde dueller.

“Jeg kan rigtig godt lide Nürburgring. Baneforløbet består af både de langsommere sving i første sector og de hurtige kombinationer på den midterste og sidste del af banen. Hårde nedbremsninger giver rig mulighed for overhalinger og jeg er derfor sikker på, at publikum kan se frem til et aktionpræget race.” forsætter Nordjyden yderligere,

Weekenden startes klokken 9:50 fredag morgen, hvor den første træning køres.

Marcoracing.dk
Thor Qualmann


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • Nürburgring
  • 01/07/12 - Nürburgring - Formula Renault 3.5 Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk