Formel Ford - DK   20/06/12

Nicolaj Jacobsen Nordisk Mester (Zetech) i debutløb
Den 15-17 juni 2012 var Nicolaj Jacobsen med Århus Tech Racing på Karlskoga, for at køre 3. afdeling af Dansk Mesterskab + Nordisk Mesterskab (NEZ).
Efter en 3-årig pause fra gokart, havde Nicolaj været på Padborg og teste Formel Ford for første gang. At gå fra gokart til formelbil er en helt anden omstilling men udfordringen blev taget godt imod. Ud af alle 25 deltage, hvor 10 af dem var Zetech kørere var forventningerne ikke høje, da Nicolaj kun havde prøvet bilen én gang, hvor hans modstandere havde testet på fuld tryk inden sæsonen begyndte.

I træningerne gik det over forventet og Nicolaj var en af de hurtigste i Zetech. Til kvalifikationen var der regn, og det havde Nicolaj ikke prøvet før i en formelbil. Alligevel lå han samlet 2′er ud af 25 i starten og røg ned som 8′er, men fik lavet en god tid igen så han kom tilbage til en 4′er. Banen blev tørre og tørre, hvilket betød, at banen blev hurtigere og hurtigere, og på grund af trafik havde Nicolaj ikke en fri omgang de sidste 3 minutter. Det betød, at han skulle starte nr. 12 samlet, og nr. 2 i Zetech. Det var over alt end forventet!

Til løb 1 var banen tør, og Nicolaj viste sit talent ved at køre sig op som 1′er i Zetech og holdt den resten af løbet og blev samlet 12′er. Nicolaj satte 12. hurtigste tid samlet, hvilket betød at han skulle starte 12′er samlet og 1′er i Zetech søndag. Søndag var banen våd til løb 2. Setup’et var ikke optimalt, og det betød, at Mikkel O. Pedersen kom forbi Nicolaj, og Nicolaj blev nr. 2 i Zetech og samlet nr. 7! Mikkel satte 3 hurtigste tid samlet og Nicolaj satte 4. hurtigste tid samlet, hvilket betød at de to hurtige Zetech kørere skulle starte nr. 3 og 4 ud af 25 til løb 3!

Nicolaj’s kunne ikke starte da feltet skulle ud på opvarmningsomgangen, men til sidst fik de gang i bilen, og Nicolaj skyndte sig op til feltet, hvilket betød han ikke fik ordenlig varme i dækkene. Banen var tør denne gang, og Nicolaj kom fint fra start og var 5′er efter første sving. Han kom hurtigt forbi Mikkel, som han kæmpede med resten af løbet. Nicolaj trak det længste strå og vandt foran Mikkel med 8 tiendedele, og blev derfor nr. 1 i Zetech.

To førstepladser og én andenplads betød, at han blev den samlede vinder af weekendens runde i Zetech og derved Nordisk Mester 2012 i Zetech i sit debutløb!

Nicolaj Jacobsen


Læs mere om:
  • Nicolaj Jacobsen
  • Gelleråsen(Karlskoga)
  • 17/06/12 - Gelleråsen(Karlskoga) - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde