207 Spider Cup DK   14/06/12

Mesterskabsførende ved sommerpausen
207 Spider CupEfter tre løb i Peugeot Spider Cup TOTAL er det nu blevet tid til sommerpausen og et hurtigt portræt af den mesterskabsførende. Efternavnet og familietraditionerne kan være svære at leve op til, når man er tredje generation i en motorsportsgal familie, men når det gøres med en kombination af talent og lyst, er presset på skuldrene ikke nødvendigvis en ubærlig byrde.

Efter tre løb i Peugeot Spider Cup TOTAL er det nu blevet tid til sommerpausen og et hurtigt portræt af den mesterskabsførende. Efternavnet og familietraditionerne kan være svære at leve op til, når man er tredje generation i en motorsportsgal familie, men når det gøres med en kombination af talent og lyst, er presset på skuldrene ikke nødvendigvis en ubærlig byrde.

Elliot Winther – for ham er det – har slået sine folder og buler i gokart og Formel Ford frem til 2012, hvor der skulle ske noget andet. Formelbilerne var stadig spændende, men der var ikke noget nyt, og vil man gerne videre mod sportsvognsracing, så må man lære at køre med hus på. Det låste reglement for bilerne i Peugeot Spider Cup er med til at holde omkostningerne nede, og sammenholdt med bilens køreegenskaber er det den perfekte bil at fortsætte indlæringen i.


Opvarmning er også vigtig for en racerkører
(Foto: Gripping Media)

Den første rigtige afprøvning af bilen skete på klassens testdag i på Sturup Raceway i april. Det var en dag, hvor den tææte, omklamrende tåge fra morgenstunden over middag blev afløst af strålende sol. Det samme kunne man sige om Elliots tider, der startede i den forsigtige ende af skalaen, men hen over dagen blev hurtigere og hurtigere. Det var tydeligt for alle, at der blev suget erfaring ind gennem alle sanser, og de blev konstant omsat til justeringer af både bil og kørestil.

Klassens første løb var på Ring Djursland og næstsidst under træning lød ikke af meget, men afstanden til hurtigste mand var kun 0,783 sekund. Det blev ikke meget bedre i første heat, hvor han ikke kunne få den rigtige rytme i bilen. Den havde han fundet til andet heat, hvor en flot opkørsel gennem feltet krydret med en tæt kamp med Lasse Jakobsen viste, at han havde fået styr på bilen.


Meget tæt kørsel på Ring Djursland
(Foto: Gripping Media)

I en racerweekend får man billedet af en helstøbt person, der er fuldstændig dedikeret sin opgave. Tiden bruges på mental opladning, klargøring af bilen, rigtig fysisk opvarmning inden løbet og efter løbet en kritisk gennemgang af videooptagelserne, så der kan læres inden næste løb. Det er en metodik, som de fleste af de yngre kørere i klassen følger, men den lille forskel er, at Elliot i sin gennemgang af videoen vurderer hændelserne og stiller spørgsmålet: ”Hvad havde jeg selv gjort, hvis jeg sad i den anden bil?”

Til årets andet løb på FDM Jyllandsringen var præstationerne i træning og tidtagning stadig ikke noget, som skabte avisoverskrifter. Til gengæld var der en solid og sikker kørsel i begge heat, som resulterede i to andenpladser og dermed en pæn bunke point til kontoen. Til trods for den komfortable afstand til nærmeste forfølger i begge heat, havde bilen faktisk fået en skade på et baghjulsophæng under starten, men det bemærkede ingen, da bilen ikke skulle presses maksimalt for at holde placeringen til målstregen.


Regndans på Padborg Park
(Foto: Gripping Media)

Desværre blev den beskadigede wishbone heller ikke opdaget under klargøringen af bilen til tredje afdeling, som skulle køres på Padborg Park. Træning, tidtagning og første heat blev kørt i tørvejr, men Elliot klagede over dårlig handling. En kontrolmåling afslørede problemet, som blev udbedret, og det gjorde med sikkerhed bilen mere kontrollabel til andet heat, hvor regnen sørgede for en glat bane. Med en sikker sejr bragte Elliot sig i spidsen af mesterskabet med syv point ned til Rasmus Wendelboe med 104 point og Henrik Jansen med 94 point på tredjepladsen.

Peugeot Spider Cup
Gripping Media


Læs mere om:
  • Jens Elliot Winther

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk