Legends Car Cup   06/04/12

OK bliver titelsponsor for Legend Car Cuppen
Legends Car CupEnergiselskabets logo vil være at se på Danmarks hurtigst voksende baneklasse
Den klasse, der i de seneste år har haft det største vokseværk på de danske asfaltbaner, er uden sammenligning Legend Car Cuppen. Fra en beskeden start i 2009, hvor de første felter talte ti biler, er klassen bare vokset og vokset, og i dag findes der mere end 30 eksemplarer af de sjove miniature-racerbiler på danske hænder

Det er ikke uden grund, at klassen er populær hos publikum på de danske racerbaner. Løbene med bilerne i 5/8-dels størrelse er altid underholdende og aldrig kedelige, for den tekniske udformning af de specialbyggede racerbiler gør, at det sjældent er den samme kører, som får lov til at dominere et løb fra start til mål.


OK bliver titelsponsor for den populære Legend Car Cup i år.
(Foto: Alstrup)

Den store underholdningsværdi går også rent ind hos sponsorerne, og en af disse sponsorer er energiselskabet OK. Selskabet er med virkning fra 2012 titelsponsor for klassen, der fremover bærer navnet OK Legend Car Cuppen, når det første løb køres på Padborg Park den 13. maj 2012.

Ligesom OK Legend Car Cuppen er førende, når det gælder om at give det danske motorsportspublikum underholdning på lægterne, så er OK også førende på sit felt. Med mere end 680 tankstationer fordelt over hele landet står OK for 25,2 % af benzinsalget i Danmark, men man leverer 15 % af den dieselolie, som danske lastbiler bruger.

Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 13/05/12 - Padborg Park - Legends Car Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk