Formel Ford - DK   05/04/12

Nicolai Sylvest udtaget til Team Danmark-talenttrup
Nicolai Sylvest, som sidste år kørte i kartingklassen KF3 med flere internationale topresultater, tager i denne sæson springet op til en rigtig racerbil, nærmere betegnet i klassen Formel Ford Duratec.

Grundet de flotte resultater i 2011-sæsonen har Dansk Automobil Sports Union sammen med Team Danmark udtaget den kun 14-årige skoleelev til sin talenttrup.


Nicolai Sylvest udtaget til Team Danmark-talenttrup.
(Foto: Sylvest Motorsport)

”Jeg vil gøre alt for at vise DASU og Team Danmark, at deres tillid ikke gøres til skamme,” siger den unge racerkører fra Jægerspris.

I forrige weekend var Nicolai Sylvest til licensprøve på Ring Djursland, som blev bestået med bravur, og i sidste weekend var han på Sturup Raceway på en to dages test i sin Formel Ford-racer sammen med hele sit team Fluid Motorsport.

”Testen gik over alt forventning, og tiderne nærmer sig der, hvor de skal være, så det bliver super spændende,” udtaler Nicolais far, den tidligere DTC-mester Jesper Sylvest. I påsken bliver der ikke meget tid til at slappe af, da der er planlagt flere test på tre forskellige baner forud før første løb, som er på Padborg Park den 12.-13. maj.

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  • Sylvest Motorsport
  • Padborg Park
  • 13/05/12 - Padborg Park - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk