Diverse   23/02/12

Dansk Automobil Sports Union - Elitenyt
Fortsat støtte fra Team Danmark
I 2012 modtager DASU uforandret økonomisk og anden støtte fra eliteorganisationen Team Danmark. Samarbejdet omhandler talentudvikling indenfor karting og formelsport efter det koncept der har været anvendt med succes siden 2005.

Aktive inddeles i tre niveauer. På laveste niveau, niveau 3, udtages hvert andet år en gruppe unge talenter i aldersgruppen 14 – 15 år. Disse deltager primært i CIK’s kartingklasser, men også formelklasser som f.eks. Formel Ford. De unge aktive tilbydes ”grunduddannelse ” i fysisk træning, sportspsykologi, ernæringslære, køreteknik m.m.

Efter to år på Niveau 3 tilbydes de bedste avancement til næste trin, Niveau 2. Aktive her vurderes at have en realistisk chance for at blive professionelle.

På øverste trin, Niveau 1, findes aktive der anses for såkaldt ”verdensklasse atleter”. Indplacering her afgøres af Team Danmark.

Indplacerede

I 2012 har DASU og Team Danmark indplaceret følgende aktive:

Niveau 3
Lasse Sørensen, Nicolai Sylvest, Nicklas Nielsen, Slavko Ivanovic, Frederik Schandorff, Nicklas Ingemann, Magnus Ruud, Victor Radsted og Daniel Lundgaard.
De to medaljetagere fra 2011, Christian Sørensen og Andreas S. Hansen, beholder endvidere deres plads i truppen i yderligere et år.

Nye indplacerede er foreløbig på prøve frem til 1. juli. Fra truppen udtages endvidere medlemmerne til DASU’s Nationalhold i karting, der deltager i U18 VM under ledelse af Robert Schlünssen.
I truppen er der også unge formelkørere, der modtager råd og vejledning fra DASU’s diplomtræner Jesper Carlsen.

Niveau 2
Gruppen af særlige talenter, der skønnes at være på vej mod en professionel karriere, består i 2012 af fem aktive. Flere kan dog komme på tale hvis de rette omstændigheder indfinder sig, ligesom udskiftning kan finde sted. De udvalgte er Kevin Magnussen, Marco Sørensen, Michael Christensen, Mikkel Mac og Kean Kristensen.

Niveau 1
I kategorien ”verdensklasse atleter” har DASU to repræsentanter. Det er ikke overraskende Tom Kristensen og Jan Magnussen.

Fysisk træner er Peter Raffalt. Sportspsykolog er Kristoffer Henriksen. Team Danmark-konsulent Jens Meibom.

Som indplaceret på et af de tre niveauer har man adgang til alle Team Danmarks træningsfaciliteter, samt umiddelbar og gratis hjælp fra læger, massører, fysioterapeuter, diætister m.m. I visse tilfælde tilbydes også økonomisk støtte i en periode.

Det samlede budget for talentudviklingsarbejdet indenfor karting/formel udgør i 2012 1,3 mill. kr. Her foruden driver DASU for egne midler talentprojekter i rally og rallycross. Disse projekter præsenteres senere.

SIDEN SIDST

Årets første store kartløb
Traditionen tro er Winter Cup i Lonato, Italien, årets første store kartløb. Ni danskere deltog, og Nicklas Nielsen blev bedste dansker med syvendepladsen i finalen i KF3.
Christian Sørensen, Andreas S. Hansen og Max Klinkby-Silver nåede finalen i KF2.


Læs mere om:
  • Andreas Sebastian Hansen
  • Jan Magnussen
  • Kean Kristensen
  • Kevin Magnussen
  • Lasse L. Sørensen
  • Marco L. Sørensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Mikkel Mac
  • Nicklas Nielsen
  • Nicolai Sylvest
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde