DTC   11/01/12

Kennie Frydkjær på vej mod DTC-debut
DTC - Danish Thundersport ChampionshipIntroduktionen af Danish Thundersport Championship har skabt stor interesse i Motorsports-Danmark.
Ikke mindst blandt den nye generation af unge racerkørere, som hidtil har haft svært ved at komme ud at køre i hurtige racerbiler.
Men den på en gang prisbillige og samtidigt potente klasse har fået mange til at arbejde på at komme til start.

En af dem er Kennie Frydkjær, Fredensborg. Som så mange andre startede han i gokart, inden han i 2007 og 2008 kørte Volkswagen Polo Cup – først herhjemme og siden i Tyskland. Og i efteråret havde han så sin første test i en af de biler, der skal bruges i Danish Thundersport Championship.


Kennie Frydkjær havde sidste år en god test i en af bilerne til det kommende Danish Thundersport Championship.
(Foto: Morten Alstrup)

”Det var en vildt fed oplevelse at prøve kræfter med en racerbil, der havde dobbelt så mange hestekræfter som den hurtigste bil, jeg hidtil har kørt,” fortæller Kennie Frydkjær.

”DTC-raceren har baghjulstræk. Jeg har hidtil kun kørt forhjulstrukne standardvogne, men jeg synes, at jeg hurtigt kunne vænne mig til det, for det var jo baghjulstræk, jeg kørte med i gokart. Selv om denne her bil har mange flere hestekræfter!”

Kennie Frydkjær og hans bagland er i tæt dialog med et team om at deltage i årets Danish Thundersport Championship.

”Vi mangler at få det finansielle grundlag på plads, men lige nu er vi i tæt dialog med et sponsoremne, som har vist stor interesse for at være med i klassen,” fortæller Kennie Frydkjærs manager, Kurt René Jensen.
”Med den sponsormodel, som vi har opstillet, er vi overbeviste om, at det nok skal blive spændende.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Kennie Frydkjær Jensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk