Formel 1   02/11/11

Robert Kubica - hvor er du henne?
Robert Kubica er ikke gået i glemmebogen hos Lotus Renault GP, der stadig står ved at der er et sæde klar til ham. Spørgsmålet er hvornår.
Teamet har meldt ud flere gange at Robert Kubica snart er tilbage, men det trækker altså stadig ud. Nu efterlyser Renault chefen Eric Boullier nyt fra Robert Kubica selv. Planlægningen for næste sæson er ved at tage form.

Lotus Renault GP som teamet stadig hedder, har en kører på sygelisten og har haft det fra det tidlige forår. Robert Kubica deltog som bekendt i et rallyløb i Italien og kørte alvorligt galt. Der pådrog han sig flere alvorlige skader som han stadig ikke er kommet sig helt over.

I den mellemliggende periode har teamet så flere gange meldt ud at nu er Robert Kubica snart tilbage, men i den seneste tid har der stort set ingen oplysninger været. Og det har en årsag. Eric Boullier har ikke fået nye oplysninger fra Robert Kubica i den senere tid.

For teamet må det være et problem. Kan man regne med Robert Kubica i næste sæson eller ej? Eric Boullier siger dog at man flere gange i den kommende tid, i teamet vil sætte sig ved bordet og diskutere hvordan Robert Kubicas come-back skal være og ikke mindst hvornår.

Problemet er at man mangler konkrete udmeldinger fra Robert Kubica og personerne omkring ham. Eric Boullier fastholder dog at indtil videre, vil man såfremt at Robert Kubica melder sig klar indenfor en rimelig tid, lade ham køre en test i en 2009 model. Men tiden går, og uden at skal nævne Silly Season med et eneste ord, må teamet også snart til at arbejde med hvordan en kørersammensætning til næste sæson skal se ud - med eller uden Robert Kubica.

Foreløbig ser det ud til ifølge Eric Boullier at man holder testbilen klar til Robert Kubica for resten af året. Eric Boullier ser helst Robert Kubica tilbage i bilen, men han skal være klar til det. Både fysisk og psykisk. En så lang pause kan umulig være fremmende for en kører. Heller ikke selv om Robert Kubica tidligere har formået at kæmpe sig tilbage efter en alvorlig ulykke. Spørgsmålet er om ikke de fysiske skader er så store at Formel 1 meget vel kan være fortid for Robert Kubica.

Dons


Læs mere om:
  • Robert Kubica
  • Lotus Renault GP

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk