Formel Ford - DK   28/09/11

Op ad bakke i Sverige
Intet at gøre for Nørtoft på Sturup Raceway i weekenden
Det var op ad bakke hele weekenden på svenske Sturup Raceway for Jacob Nørtoft, der skulle køre andensidste afdeling af det danske Formel Ford-mesterskab. Faktisk gik alt galt i de tre løb, der blev kørt over weekenden.

- Bilen opførte sig fra starten mærkeligt og havde problemer med gearkassen. Lørdag kørte vi det første løb, hvor jeg startede 4’er og endte 4’er, fortæller Jacob Nørtoft, der har en samlet andenplads at forsvare i mesterskabet.

Lørdag fandt teamet ud af, at bilen forreste krængningsstabilisator ikke var spændt. Lørdag aften fik teamet spændt stabilisatoren, men alt andet på bilen var sat op til at følge den oprindelige løse krængningstabilisator.

- Det betød, at bilen bare kørte rigtig, rigtig dårligt i første løb søndag. Og for det ikke skulle være nok, så udgik jeg af tredje løb med motorproblemer, siger en slukøret Nørtoft.

Han ligger dog stadig på en andenplads i det samlede mesterskab. Og intet er afgjort før det sidste løb på Padborg Park den 8.-9. oktober.

Anne Ristorp Kraufeldt


Læs mere om:
  • Jacob Nørtoft
  • Sturup Raceway
  • 25/09/11 - Sturup Raceway - Formel Ford - DK - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde